Steffen in Surfers Paradise

 
Nok den sidste mail..
Skrevet den 26. juni 2007 - kl. 07.54 af S&N

Det her bliver nok den sidste nyhedsmail vi skriver, eftersom vi ik er så gode til at få dem skrevet.
I den seneste skrev vi, at vi var ankommet til Byron Bay.
Vi tog hjemmefra om formiddagen, hvor vi gik ned til busterminalen, og tog en shuttle bus ned til Byron Bay. Vi ankom så til Byron ca. en halvanden times tid efter. Vi fandt frem til vores hotel hvor vi skulle overnatte. Derefter gik vi så ned i byen, for at se den lidt.
Byen minder mest af alt om en alpe-by, sådan nogle man ser når man er på skiferie ned i Frankrig eller lign. Forskellen var bare, at skisports forretningerne var udskiftet med surf forretninger, men ellers var den fyldt med små caféer og restauranter – rigtig hyggelig. Desværre var det bare super koldt – så der var ik så meget at lave, da man jo ik rigtig kunne tage på stranden.
Om aftenen tog vi ned på en Restaurant/Natklub, som hedder Cheeky Monkey, hvor vi bestilte noget mad, og derefter begyndte vi så at drikke lidt. Det var super sjovt – masser af mennesker.
Ved en tolvtiden tog vi så hjem til hotellet, hvor vi gik i seng, lidt halv fnaldrede. Vi vågnede begge op dagen efter og hundefrøs. Det var super koldt, på trods af, at vi havde tæpper og det hele på. Der var absolut ingen isolation på hotellet, så det havde været lidt federe, hvis det havde været sommer da vi kom derned.
Dagen efter lavede vi ik specielt meget, vi var for dovne til at lave noget ordentligt. Så vi slappede bare af på hotellet hele dagen nærmest – så noget fjernsyn. Vi hundefrøs hele dagen, på trods af, at vi havde op til flere par sokker på osv. Om aftenen var vi så nede på Dominos pizzeria og købe pizza, da alle restauranterne var ret så dyre. Vi fik hurtigt spist pizzaen, og så var det ellers lige ind i TV rummet igen og se noget Comedy Channel. Om natten var vi nødt til, at sove med alt vores tøj på – 3 par sokker, bukser, tshirt, sweatshirt osv. og alligevel frøs vi.
Da vi vågnede var det bare lige ned til bussen og købe en billet – så lige ind og spise en 6” Subway inden vi tog bussen hjem igen.
Da vi kom hjem, så var det direkte op og spille poker, da der nemlig var en pengeturnering. Dog kom vi ikke særlig langt.

Her på det sidste er det bare blevet koldere og koldere i Surfers. Om dagen ligger det på maks. 20 grader, og en nat var det helt nede på kun 2 grader. Sindssygt det er koldt at sove. Vi har ingen dyner, kun sådan et lagen at have over os, fordi da vi kom var det for varmt at sove med andet end bare et lagen. Så nu skal vi lige have alt vores gear på, når vi skal sove. Det består af to par sokker, cykelshorts (for mit, Steffens, vedkommende), joggingbukser, undertrøje, t-shirt og langærmet hættetrøje (med hætten på), og så lige med et badehåndklæde som dyne oven på lagenet. Hvis ikke alt det er i orden, så kommer man til at hundefryse – så det bliver meget dejligt, at komme hjem til varmen, og til en dyne ;)

Nu er er jo under en uge til, at vi tager hjem, så derfor har vi haft nogle småting vi skulle have i orden først. Vi har været nede og hæve jeg ved ik hvor mange penge, så vi kunne betale huslejen helt ud (vi har den rigtig til september). Så har vi været oppe og ”afbryde” vores kontrakt, sådan at dem der lejer lejligheden ud, kan finde nogle nye beboere. Så her for leden skulle vi gøre rent, fordi der kom folk og kiggede på lejligheden. Så tænkte vi, at vi hellere måtte gøre den fuldstændig klinisk – da grunden til, at vi afviste en lejlighed, var fordi den var rigtig ulækker. Og jo hurtigere der kommer en ny lejer, jo flere penge får vi tilbage af udlejeren. Lejligheden er ledig fra den 5. juli, men folk kan ansøge om den allerede nu. Hvis der er nogle der flytter ind, allerede den 5. juli, så sender udlejeren os en check med det beløb vi har betalt for meget – så jo hurtigere der flytter nogle nye ind, jo bedre er det for os. Så vi håber stærkt på, at der kommer nogle nye rigtig hurtigt.

Det er på søndag den 1. juli, at turen går hjemad. Vi har bestilt flybilletter, sådan at det passer direkte med, at vi tager herfra og fortsætter videre. Vi gad ikke at skulle overnatte ned i Sydney, fordi så skulle vi til at pakke og så pakke lige igen når vi skulle fra Sydney. Så vi ville hellere tage helt turen i ét stræk. Vi tager herfra kl. 7.30 om morgenen eller lign. Vi skal så med fly fra Sydney ved en 12-tiden om formiddagen. 9-10 timer efter burde vi så lande i Hongkong, så har vi lige lidt tid til at skifte fly, hvorefter vi fortsætter mod London. Derfra går turen så til Danmark.
Vores fly er planlagt at skulle lande i Danmark mandag den 2. juli kl. 12.55 (lige til middagstid). Vores fly fra London har nummeret CX 7191, hvis nogle skulle være interesserede ;)

Det er nok den sidste nyhedsmail herfra, da vi nok ikke kommer til at opleve specielt meget den sidste uges tid alligevel.

Mvh. Steffen og Nicolai.

 

 
Ankomst til Byron Bay
Skrevet den 8. juni 2007 - kl. 10.21 af S&N

Saa er vi ankommet til Byron Bay, som ligger ca. 1 timer og et kvarters koersel sydpaa fra Surfers Paradise. Det skulle vaere hernede tingene sker, siger folk i hvert fald, saa nu maa vi se hvad de har at byde paa. Vi ankom omkring kl. 14 og tager afsted igen paa soendag ved middagstid - vi skal kun vaere her to naetter.

Mvh.

Steffen og Nicolai.

 

 
Bungy film
Skrevet den 21. maj 2007 - kl. 14.25 af S&N

Desvaerre virkede Nicolais film ikke, saa der er ik noget bevis for, at han overhoved har sprunget. Vi er ved at proeve at se, om vi kan skaffe en ny deroppefra. Men i mellemtiden kan I jo kigge lidt paa mit (Steffens) spring.

Filmen kan ses her.

 

 
Cairns tur/retur
Skrevet den 21. maj 2007 - kl. 14.09 af S&N

Så må vi jo hellere lige få opdateret hjemmesiden lidt. Forrige onsdag (den 9. maj) rejste vi til Cairns, som ligger en 1500-1700 km. Nord for Surfers Paradise (vel og mærke stadig i samme stat).
Så onsdag morgen stod vi op tidligt, fordi vi blev hentet af en bus nede ved Holiday Inn, omkring kl. 8, som skulle køre os til Brisbane lufthavn (lufthavnen på Guld Kysten flyver ik til Cairns nemlig).
Vi fik så tjekket ind og fløj de små 2 timer op til Cairns. Da vi ankom fik vi fat i det hostel vi skulle bo på, så kom de og hentede os i lufthavnen.
Det tissede ned den første dag, så det var ikke det helt store vi fik lavet – lige ned på Subway og spise noget mad, og så ellers bare ligge på værelset og slappe lidt af.

Torsdag skulle vi lige ind og se byen lidt – den er ikke så stor, så det tog ikke så lang tid, lige at se på de par butikker der lå, og så ellers bare lalle lidt rundt. Vi fandt så en internet cafe, hvor vi brugte lidt tid på, at spille noget online poker. Nu vi ikke kan spille rigtigt, så måtte vi jo ty til andre metoder. Så vi fik spillet lidt online poker (stadig turnerings spil).

Fredag var så dagen hvor vi skulle ud og Riverrafte. Vi skulle hentes kl. 13.10, men da klokken var 13.30 var de stadig ik kommet og hentet os. Så vi henvendte os til receptionen, og fik dem til at ringe og spørge, om de havde glemt os. Det vist sig så, at de bare var lidt forsinkede. De kom ret kort tid efter.
Vi kørte så i en 20 min. tid, op til det sted vi skulle riverrafte fra. Vi kom ud af bussen, og fik en redningsvest og hjelm på, og så lige et par sandaler, hvis man ik selv havde nogle med hjemmefra (hvilket vi ikke havde). Så var det ellers bare at slæbe gummibåden ned til floden, lige nogle hurtige instrukser, og så gik turen ellers derned af. Vi var delt ind i 3 både (eller rafter som det hedder) med 6 i hver plus en instruktør.
Det var level 2-3 vi skulle ud og rafte på, hvor level 1 er nærmest helt stille og roligt vand, og level 6 (det højeste) beskrev han som Niagara Falls. Så ikke de helt vildt store vandfald, men nogle ganske stille og rolige nogle :)
Vi begyndte så at sejle derud af, det gik stille og roligt, ikke det helt vilde men meget sjovt stadig. Vi kom så til en vandfald på en meter eller lign. hvor vi skulle prøve at ”surfe” som instruktøren kaldte det. Det gik ud på, at vi første sejlede ned af vandfaldet, for derefter at sejle imod strømmen, derhen til hvor vandfaldet rammer, der kunne man så sidde i båden og nærmest surfe, det var meget sjovt, og det gik godt de første par gange. 3. gang vi skulle gøre det, der kom båden sidelæns og vi var lige ved at falde ud, da vandet bare fossede ind i båden så den var ved at tippe, men vi holdt fast så vi kunne. Da båden så kom ud af ”surf området” (det kunne tage alt fra 5-10 sek. til flere minutter, det kunne man ik rigtig selv bestemme – dog tog det gerne under et minut), tænkte vi straks: ”Nåh det var da godt der ik røg nogen ud”, det tænkte vi dog lidt for tidligt, for længere henne ved en af de andre både, der kunne vi se en af de andre fra vores gruppe ligge og lalle rundt i vandet. Så var han faldet ud af båden mens vi ”surfede”.
Da alle bådene havde prøvet at ”surfe” et par gange, sejlede vi så lidt videre. Vi kom til et større vandfald vi skulle ned af, vi var de sidste til at sejle ned, det gik også meget godt, indtil båden ramte en stor sten, som vi båden op og ligge på siden, så fløj alle bare ud, og instruktøren gjorde alt for, at båden ik skulle tippe over. Det lykkedes ham dog ik at redde den, så båden lå pludselig på hovedet, og alle lå og flød rundt i vandet. Dog ikke for længe, for strømmen tog en ret hurtigt – så var det ellers ned af diverse små vandfald osv. indtil vi kom ned i nogenlunde roligt vand, hvor vi så kunne komme tilbage i båden. Det var rigtig sjovt at prøve, man kunne intet gøre – specielt fordi man skulle holde fast i sin årer også – og de andre fjolser i båden, havde selvfølgelig mistet grebet på deres, så både mig og Nicolai måtte fange deres, og svømme med to hver. Eller svømme kan man ik kalde det, for man har ik så meget at skulle have sagt, i så stærk strøm. Der var ik andet for, end bare at løfte benene (havde vi fået at vide vi skulle gøre hvis vi fald ud), så man ikke smadrede sine knæ på alle stenene der var i vandet.
Det skal lige siges, at ens badeshorts blev helt vildt beskidte af, at ramme de sten i vandet – så da vi kom op igen, var vores badeshorts helt grønne nærmest. Men det var rigtig sjovt at prøve.
Bagefter var der omklædning, der stod at man skulle huske skiftetøj, fint nok – hvor svært kan det være? Jeg (Steffen) tænkte så, at jeg lige var rigtig smart at skifte til badetøj hjemmefra, det gjorde bare, at jeg selvfølgelig glemte at tage andre shorts med. Havde både håndklæde, t-shirt, boxershorts osv. med, men ingen shorts – hvilket jeg først opdagede da jeg kom ud af badet i omklædningsrummet, og skulle til at tage tøj på :) Men overlevede lige ved bare at gå rundt med håndklædet omkring mig..
Man kunne også købe billeder de havde taget undervejs, de var bare rigtig dyre, og så gode var de heller ikke, så det gad vi ik lige – så I må undværer billeder fra vores rafting tur.


Lørdag var dagen vi skulle dykke. Vi skulle så hentes om morgenen, hvorefter vi blev kørt ned til havnen, hvor skibet var ”parkeret”. Dem vi skulle ud og dykke med, var de samme som jeg (Steffen) var ude og dykke med, sidst vi var i Cairns for 3-4 år siden. Vidste godt turen ud til selve Great Barrier Reef var lang, men havde glemt hvor lang den egentlig var. Det var nok verdens langsomste skib nogensinde – vi blev overhælet af op til flere andre skibe. Men til gengæld var det ret billigt i forhold til de andre. Desværre var vandet lidt rough, så det gyngede super meget. Normalt er jeg ik typen der bliver søsyg, men der var det lige ved, da vi havde sejlet i 2-2½ time hvor det bare gynger super meget. Men så nåede vi endelig frem til revet, efter lang tids kedsomhed. Det var ik ligefrem verdens mest luksuriøse skib, så der var intet at lave i de to timer.
Vi havde på forhånd besluttet, at vi gerne ville ud og prøve at dykke. Turen ud til revet kostede 60$, det var inkl. frokost og snorkling. Dykning kostede så yderligere 55$ at prøve for det første dyk, og 40$ for det andet. Da vi så havde snorklet rundt i en halv times tid, bliver vi der skal dykke kaldt op, for at få dykkerudstyr på. Vi fik så diverse instruktioner, og så var det ellers bare i baljen og svømme lidt rundt i en halv times tid sammen med en guide. Det var super fedt – masser af ting at se i Great Barrier Reef.
Da vi kom op igen, var det tid til frokost, som bestod af noget brød, kylling og diverse pålæg. Vi skal så videre ud til et andet rev, hvor de ved at der var nogle skildpadder der havde hjemme. På vej derud bliver vi spurgt, om vi har lyst til at prøve at dykke igen – vi sidder lidt og overvejer, og ender selvfølgelig med at gøre det. Andet dyk var meget federe – fordi man havde lige vænnet sig til, hvordan det var at dykke, og så fordi, at vi kom helt tæt på både skildpadder og hajer (ganske små hajer). Skildpadderne var det bedste ved det. Under vandet tog guiden noget planteværk i hånden, og stod (svømmede?) så og fodrede skildpadderne lige ud af hånden på ham. Det fik vi alle selvfølgelig lov til at prøve – ikke så tit, man oplever at kunne fodre en stor havskildpadde fra hånden af. Andet dyk tog også ca. en halv time – det dybeste vi var nede på, var 8,5 meter hvis der er nogle der er interesserede :)
Derefter gik turen så hjemad. Vi tænkte at vi på hjemturen ville gå op på soldækket og lægge os, så vi kunne få noget farve. Så langt så godt – desværre gyngede det både frem og tilbage, op og ned – hvilket medførte, at der tit sprøjtede vand derop. Det var lige til at overleve, indtil der kom et ordentligt sprøjt. Det var nærmest som om, at nogen tog et badekar fyldt med vand, og hældte ud over os, eller mig, for Nicolai havde lige rejst sig og gået indenfor. Der blev jeg pladdervåd. Selvfølgelig lå mobilen i lommen, og den er ikke vandtæt kan vi så konstatere. Det startede med, at den (mobilen), bare opførte sig lidt underligt, tænde og slukke når den havde lyst. Da vi kom hjem igen (vi blev også kørt fra havnen og hjem), sad jeg og roede lidt med den, så begyndte tasterne at gå i mind-of-their-own mode. De tastede ik nødvendigvis det der stod på dem. 7 kunne hurtigt blive til stjerne eller 4 i stedet for. Og den kunne finde på lige pludselig bare at ringe op til en fra ordbogen, sige hvad klokken var osv. som om den selv bestemte hvad den ville. Skulle ud og have en ny mobil – men de havde udsolgt i butikken selvfølgelig. Så jeg måtte hænge lidt på den endnu (den kunne heller ik lades op, da der var kommet vand i oplader indgangen). Men så pludselig begyndte tasterne at virke sådan okay.. engang imellem, og den kunne lige pludselig lades igen osv. Nu virker den så ganske normal (tror jeg) igen. Meget mærkeligt – den skulle bare lige have et par dage til at komme sig i :)
Vi har taget nogle billeder fra dykke turen med undervands kamera – men vi har ikke fået det fremkaldt endnu – så der går nok lidt tid, før end I kan se de billeder. Men der er nok ik det vilde at se, frem for dem fra Seaworld – det ligner meget det samme.


Søndag = Bungy. Bungyjump = Højt. Nicolai = Højdeskræk. Hvilken god kombination. Vi skulle rigtig hentes kl. 11 søndag morgen, men det med tiderne oppe i Cairns, det tager de ikke så højt, så vi blev først hentet omkring kl. 11.30. Tror det er fordi, at de beslutter at man kan blive hentet kl. 11, det siger de så til alle der skal med, og åbenlyst nok, kan de jo ik hente alle kl. 11, så har vi bare været uheldige altid at ligge som nogle af de sidste.
Vi kom så ud til bungy sitet, hvor vi blev vejet og fortalte hvor høje vi var. Derefter fik vi så skrevet vores vægt på hånden og fik stukket et lille kort i hånden med vores oplysninger – og så var det ellers bare selv at bestemme hvornår vi ville op og tage springet.
Vi fik så lejet et skab hvor vi kunne opbevare de ting, vi ik skulle bruge. Derefter gik turen så de mange trin op til hvor vi skulle springe fra.
Nicolai havde på forhånd sagt, at han nok skulle gøre det – at han ikke ville fortryde eller noget. Men alligevel på vejen op, som kom kommentaren: ”Jeg kunne altså godt finde på ikke at springe”, specielt jo højere og højere op i tårnet vi kom. Specielt da vi stod helt oppe øverst, hvor man virkelig kunne se hvor langt ned der var.
Da vi kom helt op, spurgte de ansatte hvem der ville hoppe først – jeg var ret ligeglad, da jeg jo havde prøvet at hoppe før, men det endte med, at jeg blev den første. Jeg kom ind og fik spændt elastikken fast. Det er mere eller mindre bare et håndklæde man får om benene og lidt seleværk og en stor elastik, og så er man ellers klar til at hoppe. Mens jeg var ved at blive spændt fast, spurgte ham den ene om jeg havde hoppet før, det sagde jeg selvfølgelig ja til, at jeg havde hoppet hos dem for 3-4 år siden osv. Så begyndte han at forklare, hvordan der var blevet lavet lidt om deroppe som om jeg kunne huske præcis hvordan det så ud dengang hehe. Men det var den samme jump-master (det hedder dem der står for at spænde en sikkert fast), som også var der dengang. Da jeg havde prøvet det før, havde jeg ik rigtig noget problem med at hoppe – denne gang er hukommelsen heller ik helt væk – thrillet var ik nær så stort – tror jeg skal prøve et højere sted næste gang. Men Nicolai havde ik hoppet før, så det var helt specielt for ham. Nu havde jeg jo hoppet, så kunne han ik rigtig springe fra – han hoppede da også – godt nok var det ikke så kønt, men han gjorde det da. Nu er han helt hooked på at hoppe igen et andet sted. Forståeligt nok, da det er noget af det fedeste vi har prøvet :) Der kommer videoer op på nettet, hvor I kan se vores spring.
Bungy jump hos AJ Hackett (ham der gjorde bungy jump populært i hele verden og nærmest har opfundet den type bungy jump som vi kender det i dag), er det man kan kalde relativt sikkert. De har haft over 2 millioner mennesker til at springe hos dem og de har aldrig haft en dødsulykke. Så man kan godt kaldet det sikkert. De har haft nogle få close calls (som de så flot udtrykker det – men det var alle sammen for en 10 år siden, og kun 1-2 eller lign. på kunder, resten har været crewet og folkene bag, som ikke koncentrere sig nær så meget, når det er dem selv der sprang.
AJ Hackett var manden som bungy jumpede ned fra Eiffel tårnet i 1987 (hvis der er nogle der kan huske det). Jeg har købt og læst (ja det lyder sygt, Steffen læse en bog), AJ Hacketts autobiografi (kunne købes derude), der fik vi lige slået helt fast hvordan det hele startede osv. Faktisk ganske spændene bog.
Da vi havde sprunget købte vi os lidt at spise derude i deres cafe (ganske hyggeligt, med live band og det hele). Vi snakkede lidt om, også at tage det andet spring, men besluttede så at stoppe ved det første. Vi fik så lagt filmen på en DVD, så vi altid kan se vores spring igen. Vi kunne også købe billeder, men gad vi ik rigtig, når vi nu havde filmen. Da vi skulle se billederne, så sagde ham fotomanden først, da han viste mine billeder: ”Dette er sådan springet bør se ud”, så viste han os Nicolais billeder og sagde: ”.. og det her er sådan øh.. dit ser ud”. Ganske morsomt. Det ser virkelig også sjovt ud, på den måde Nicolai hopper – men det kan I jo se på filmen :)
Vi tog så bussen tilbage til byen, hvor vi lige hoppede ind og spillede lidt online poker. Derefter så bare hjem på hotellet og slappe lidt af.

Mandag og tirsdag brugte vi bare på, at chille lidt rundt i byen og slappe af. Der blev også brugt ret lang tid på, at spille noget online poker – da Cairns ik er verdens mest spændene by nemlig. Så ikke det helt vilde at se. Hende damen på internet cafeen smilede også bare stort hver gang vi kom. Tror vi var hendes bedste kunder.

Onsdag gik turen så hjem igen. Vi smuttede først lige ind og spillede en times poker inden vi skulle til lufthavnen. Vi blev så hentet af en taxa og kørt til lufthavnen.
Vi landede i Brisbane lufthavn omkring kl. 15.30, og var så hjemme i lejligheden omkring kl. 17.
Siden vi kom hjem, har vi ikke lavet det helt store – slappet lidt af, spillet noget rigtig poker og en masse online poker.


Mvh. Steffen og Nicolai.

 

 
Cairns
Skrevet den 9. maj 2007 - kl. 11.14 af S&N

Saa er vi ankommet til Cairns, og blevet indlogeret paa samme Resort som vi boede paa da vi var her med skolen.
Vi skriver paa et senere tidspunkt hvad vi gaar og fortager os heroppe :D

 

 
Saa fik vi den opdateret
Skrevet den 5. maj 2007 - kl. 16.26 af S&N

Nu er det jo efterhånden ved, at være noget tid siden vi sidst har skrevet. Vi skal nok prøve på fremover, at skrive lidt oftere og så lidt kortere af gangen, frem for de her meget lange nyhedsbreve.

En mandag stod vi op, for at finde ud af, er der var tsunami advarsel, fordi der havde været et stort jordskælv, på nogle øer uden for Australien. Så alle strande blev lukket, og de opfordrede folk der boede langs kysten, til at søge op i bjergene. Det var den dag vi tog ud og spillede noget golf. Golfbanen ligger ca. 10 km inden i landet – det måtte være nok, til HVIS der skulle komme en tsunami, at holde os sikre.
Vi gik så ned i byen og fik fat på en taxa, som kørte os ud til Emerald Lakes Golf Club. Den samme bane som jeg (Steffen) var ud og spille på to gange sidste år. Da vi hverken havde udstyr eller noget, var vi nødt til, at leje det hele, inklusive en golf-vogn. Den fik vi kørt rigtig meget rundt i, kørte måske heller ikke helt pænt, men det var nu meget sjovt.
Nicolai havde aldrig prøvet at spille før, så han skulle lige have nogle teknikker på plads, men ellers gik det faktisk meget godt. Der gik da i hvert fald 9 huller, før vi begyndte at smide golfbolde væk. Det skal så også lige siges, at Nicolai var ret så heldig. På et af hullerne, der var en sø hele vejen langs banen, på det første skud fra tee stedet, præstere Nicolai så, at skyde bolden i direkte retning af søen, men heldig som han er, så rammer bolden en sten i søen, og flyver op på banen igen.
På en anden bane (igen med sø), der skyder Nicolai så til sin bold, som så (igen) har direkte retning mod søen. Vi troede først at den var faldet i søen, men så går der lige et par sekunder, så råber Nicolai at den ligger på en åkande. Hvad er chancen for, at golfbolden lander på en åkande ud af alle de steder den kunne lande i søen? Så den fik han hurtigt lige fisket ind igen, og spillet kunne fortsætte. Han præsterede også at ramme en fugl der gik på banen – det skete der ik så meget ved, fuglen var nærmest ligeglad :)
Da vi så var på 18. hul og kun havde 2 bolde tilbage, skyndte vi os at blive færdige, så vi kunne nå til poker. Der kom så en taxa og hentede os, og kørte os ud til Commerce Club, hvor poker blev holdt den dag. Vi kom rigtig 10 min. for sent, men det gjorde ik det helt store, vi blev bare sat som reserver.


Her for to-tre uger siden, havde vi bestilt billetter, til en tur til en Ø som hedder Fraser Island. Det er verdens største sand-ø. Vi skulle mødes nede foran hotel Holiday Inn, hvor der holdt en 4-hjuls trukket bus, som vi skulle med. Der var i forvejen to, en fyr og en pige (som viste sig at være fra Norge), lidt senere kom der så tog piger mere fra Holland vist nok. Vi skulle så køre op til Fraser Island, som ligger små 400km nord herfra. Bussen var enormt larmende, da det var en 4-hjuls trukket, så den var ikke ligefrem verdens mest behagelige at køre i, plus den bumpede rigtig meget. Da vi så har kørt i små 4 timer, ankommer vi til en by som hedder Rainbow Beach, det er sidste stop inden Fraser Island. Der fik vi lidt at spise, mens bussen lige blev gjort klar til, at kunne køre over på øen. Så gik turen ellers ned til færgen, som skulle sejle os over til øen. Den tur med færgen tog små 5-10 min. eller lign. Vi kommer så over til øen, og så giver vores guide den ellers gas hele vejen langs stranden. Der er ikke nogle rigtige veje, så stranden bliver brugt som ”hovedvej” – der gjaldt de samme regler som på rigtig vej.
Vi startede med, at køre noget til en Creek (en bugt, bæk eller lign. på dansk), hvor i man kunne bade. Vandet var ekstremt rent. Man kunne så gå et par hundrede meter ind i skoven, og lade sig flyde hele vejen ud til stranden, fordi der var så meget strøm i vandet. Det skal dog siges, at vandet var IS koldt – da der løber så meget vand forbi i timen, at vandet ikke kan nå at blive opvarmet af solen. Der spillede vi så lidt bold og slikkede sol.
Bagefter kørte vi så videre, og så diverse ”seværdigheder”, som nu var at kigge på, deriblandt et gammel krydstogtskib, som ligger på stranden og er helt rustent. Det er noget med, at det var et luksus skib imellem Tasmanien og fastlandet dengang i starten af 1900-tallet, men i første eller anden verdenskrig, blev skibet brugt som hospitalsskib. Hvorefter det senere blev solgt til japanerne, så de kunne bruge jernet fra skibet. Men skibet var gået på grund, på Fraser Island, og det kunne ikke trækkes fri. Så man har besluttet bare at lade det ligge og ruste op.
Bagefter skulle vi ud og bade i en sø som hedder Lake Wabby. Den lå 2 km indenlands, hvor man ik kunne komme ind med køretøj. Så vi måtte ud og vade. Først en lille km i tæt skov, derefter ca. 1 km i ”ørken”. Det var lidt ligesom Råbjerg Mile eller lign. et sted med helt ubeskriveligt meget sand, men med træer i siden. Efter en lille kilometer med bakker op og ned, kan vi til sidst se den sø vi skal bade i – en rigtig nice sø med sandbund og det hele. 12-18 meter dyb på det dybeste sted. Desværre bliver søen mindre og mindre hvert år, fordi sandet blæser ned i den, forsvinder ca. med 20 cm i siden hvert år, så om 100 år er søen helt væk. Ik at det kommer til at gå ud og os på nogen måde – men stadig ærgerligt. Man må ikke bade på stranden på Fraser, eller man må gerne, men det er ret dumt, for der er ekstremt mange hajer deroppe. Så man gør klogest i, ikke at nærme sig vandet på stranden :)
Vi slutter så dagen af med, at vi bliver kørt til den nærmeste ”by”, bestående af en købmand (som selvfølgelig lige var lukket), to hoteller og en bar. Og da vi ik ligefrem er i højsæsonen lige nu, så var der fuldstændig dødt. Mig og Nicolai bliver så indlogeret sammen med de to fra Holland. Vi præsterede ikke at snakke et eneste ord med dem – jo på et tidspunkt spurgte den ene, om døren var låst, ellers ikke mere end det. De forstod ik helt vildt meget engelsk, og så virkede de lidt mærkelige. Tror de har været en 25-30 år gamle. Vi mødtes så over på restauranten på hotellet, hvor der var buffet til aftensmad. Der sad vi så og snakkede lidt, inden vi gik videre til pubben/baren, hvor mig og Nicolai spillede lidt pool. Derefter tog guiden os ned på stranden, for at vise os nogle dyr/planter/ting et eller andet, som ligger i sandet, så når man lige ”graver” lidt med foden, så lyser de fuldstændig op, helt selvlysende – dog kun i meget kort tid. Vi kunne så også se på stjernerne. Man kunne se helt ekstremt mange stjerner i forhold til hvad man kan i Danmark. Plus det jo er nogle helt andre stjerne hernede, end dem vi har derhjemme. Det første man så, når man kiggede op på stjernerne, er det stjernebillede som hedder Southern Cross. Det kan kun ses hernede – det er de stjerner som Australien har på deres flag. Derefter smuttede vi i seng.

Næste morgen stod vi op, gik over og spiste lidt mad. Derefter stod dagen så på, at køre rundt på verdens dårligste veje, hvor det bumpede helt ekstremt, for at køre rundt på hele øen, og se diverse ting. Der tog vi så ud til øens største sø, hvor vi tilbragte et par timer med at bade og spille bold. Vi kørte så lidt videre rundt, i totalt dårligt føre, man blev kastet op og ned inde i bussen. Vi kom så til noget som hed Central Station. Umiddelbart ville man jo tro, at det var en togstation, det var det også engang. Man havde nemlig bygget en lille jernbane på Fraser, som løb igennem der, hvor der i øvrigt også lå en skole og en pub. Men det var alt sammen revet ned igen. Nu var der kun lavet sådan, at man kunne komme rundt og se på noget regnskov osv. der hvor der engang var en ”by”. Efter vi havde været der, gik turen faktisk bare hjemad igen. Vi kørte tilbage til færgen, som tog os tilbage til fastlandet. Vi stoppede så igen i Rainbow Beach, hvor bussen skulle gøres klar til turen hjem, og vi andre kunne få lidt at spise.
Fordi vi var i god tid, så kørte vi ned på stranden i stedet for, at køre på rigtig vej. Han tog os så med et bjerg eller lign. hvor vi gik op, og man så kunne se ud over havet. Vi kunne deroppefra se skildpadder svømme rundt, og rokker (sådan en der dræbte Steve Irwin – bare ik den dræbende art). Der tilbragte vi en halv times tid, et rigtig hyggeligt område. Derefter gik turen så bare tilbage til Surfers Paradise igen.


Vi har også været på en restaurant, som hedder Draculas. Det er den eneste af sin slags i verden (næsten, de har nemlig også en i Melbourne, så der er faktisk to, men det er det samme). Det er en restaurant som har tema på vampyrer, det ukendte osv. Det er et show, hvor man betaler en billet pris, så får man 3 retter mad og der bliver så holdt et show. Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente, om det var godt eller hvad det var.
Da vi så kommer derud til restauranten (den ligger ude omkring Pacific Fair, det store shopping center), så ser vi en mand stå oppe på hegnet omkring restauranten, først tænker vi lidt, at det bare er en drukkenbolt der har forvildet sig derop. Da vi så kommer tættere på, så ser vi at det er en person der er fuldstændig sminket og klædt som en vampyr eller lign. Så er han en del af showet. Da vi så får hentet vores billetter og stiller os i kø til at komme ind, så ser vi at der er mange af den ”type” folk der. Alle sammen en del af showet, de går rundt ude blandt publikum, og prøver at skræmme folk :) På et tidspunkt, er der en der ligner et lig, som bare står og stirrer mærkeligt på os, så kigger vi selvfølgelig lige væk, så kigger vi på ham lidt senere, så står han stadig bare og kigger på os, rigtig creepy, men man skulle nok have været der.
Man bliver lukket ind i hold af 12, så der går lidt tid hvor man står uden for, men det var meget sjovt, fordi de der ”vampyrer” rendt rundt og lavede korttricks osv. Da vi så bliver lukket ind, står der en rigtig skræmmende udseende ”vampyr” i døren og siger ”Enter.. hahahaha” med sådan et rigtig klamt grin. Vi kommer så ind i et miniature lokale, hvor han står og fortæller en historie, stadig med sit klamme grin. Vi bliver så lukket videre ind, op af nogle trapper og ind til en bar, hvor man kan købe lidt at drikke, hvis det er den man lyster. Alle bartendere, tjenere osv. er alle klædt som monstre, vampyrer osv. Vi kommer så ned til receptionen, som skal sige hvor vi skal sidde – hun spørger os om alle mulige mærkelige spørgsmål, som ikke har nogen som helst relevans. Først tænker vi, at det var da lidt mærkeligt. Vi får så at vide hvor vi skal sidde, vi begynder så at bevæge os ind til selve showområdet/restauranten, men vi er lidt i tvivl om, hvor vi skal sidde, så vi stopper lige op hurtigt. Så går der to sekunder, så er der en der siger til os: ”Move it or loose it!”, det er en af tjenerne – vi tænker først, at hun nok har en dårlig dag. Men det viser sig, at det alt sammen er en del af showet. Alle tjenerne taler sådan til en. F.eks. hvis en tjener spørger nogle ved bordet, om de vil have en drink, og de så tænker sig lang tid om, hvilken drink de gerne vil have, så lavede tjeneren store øjne og nærmest skreg: ”KOM NU, hvor svært at kan det være at vælge!”, ellers kunne de finde på, bare at gå – så bestemte de selv hvornår de kom tilbage igen – så måtte man undvære. Selve maden derude var ikke det helt store, men showet var alle pengene værd.
Under selve spisningen, var der bare sådan generel underholdning, så efter desserten, begyndte selve showet. Vi troede først, at det var et teaterstykke, som var showet, men det var så en masse forskellig underholdning, mange af tingene havde ikke engang relevans til det med vampyrer, monstre osv. Men det var rigtig morsomt så det var bestemt alle pengene værd.
Desværre kom vi til at sidde ved siden af nogle rigtig irriterende mennesker, de var stang stive og irriterende at høre på, men det var til at overleve.
Det var i hvert fald alle pengene værd, at tage derud og se det show.


Mandag den 23. april var vi så i zoologisk have, Australia Zoo. Det er den zoologiske have, som Steve Irwin havde sammen med sin kone. Faktisk var det hans forældre som havde den, men den blev overdraget til Steve for en 15 år siden eller lign.
Vi blev hentet tidligt om morgenen ude foran hotel Holiday Inn (det ligger lige rundt om hjørnet nemlig), så gik turen ellers derop af, den tog ca. 2 timer.
Det fede ved den zoologiske have, i forhold til de fleste andre steder, var at man kunne få lov at komme helt tæt på dyrene. Man kunne rigtig blive fotograferet sammen med en tiger eller leopard, men det kostede 500$ og man skulle være der tidligt om morgenen. Men man kunne få lov til at røre mange af deres andre dyr. Blandt andet koalaer, som viser sig at være rigtig bløde (havde hele tiden ment dem omvendte, fordi dem jeg rørte ved da vi var her med skolen, de slet ik var spor bløde). De er rigtig søde – desværre også bare rigtig kedelige. Koalaen er vågen ca. 4 timer om dagen, resten bruge den på at sove – så ret kedelig at have som kæledyr, selvom de er enormt søde.
Ik så lang tid efter vi var kommet, skulle elefanterne fodres – det er publikum der får lov at fodre dem. Så kan man stille sig i kø, og når det bliver ens tur, kan man tage et stykke frugt/grøntsag og give til elefanten. Ligesom man gør med heste, så bruger elefanten snablen til at tage det ud af hånden på en. Det var meget sjovt at prøve, men ik det helt vilde :)
Derinde har de også et kænguru område, hvor man kunne gå ind og så fodre kænguruerne hvis man havde lyst, eller bare gå ind og snakke/kæle med dem. De er også enormt søde sådan nogle. Rigtig snaksaglige. De minder lidt om forvoksede kaniner faktisk. Rigtig bløde. Dem brugte vi meget tid på, både wallabies (dværg kænguruer) og almindelige kænguruer. De havde så nogle Rest areas, hvor de kunne gå ind, hvis de ikke havde lyst til at snakke med folk. Men de fleste stod, sad, lå bare sådan så man sagtens kunne gå ind til dem. Det havde de ikke noget imod.
Så var der selvfølgelig også krokodillerne, hvilket de faktisk har rigtig mange af. De har hver deres pool og svømme rundt i. Vi var også inde og se krokodilleshow – desværre ikke med Steve Irwin som vært (da han jo døde i september eller lign.), men stadig det samme show.
Til krokodilleshowet lærte vi faktisk, at krokodiller er enormt langsomme på land. Normalt hører man altid folk sige, at de rigtig hurtige på land, men det er de bestemt ikke. Deres tophastighed på land, er nogenlunde det et menneske kan gå – så man behøver ik frygte dem på land, på samme måde som i vandet. De pikke krokodillerne har hele vejen ned langs ryggen, og faktisk ik for sjov de er der, de er til at lave modstrøm i vandet, sådan at når den svømmer eller kommer op til overfladen, at den ikke danner ringe i vandet, ligesom fisk f.eks. gør. Vi troede rigtig at de ik havde nogen reel funktion, men det har de. Derfor er krokodillen enormt svær af få øje på når den jæger, fordi den giver sig god tid osv. Den kan gå op til et år uden mad, så den har god tid når den skal fange sit bytte.
I Australia zoo, er de ved at lave et minde rum om Steve Irwin, om alle de ting han har lavet igennem tiden, nogle af ham og hans fars samlinger og redskaber de brugte til at fange krokodiller. Han fangede vist sin første krokodille i en alder af 8 år eller lign. så han har været tidligt ude.
Til gengæld har de ik så mange forskellige dyr, selvom det er et kæmpe stort sted. Så vi chillede bare lidt rundt og kiggede på koalaerne og kænguruerne igen, da de var de klart sjoveste/sødeste dyr derinde.
Ved en 15-16 tiden blev vi så igen hentet i bussen, som kørte os den to timer lange tur tilbage til Surfers Paradise.


Forrige fredag var vi så i byen, der startede vi på en bar som hedder Minus 5 Ice Lounge. Det er en bar fuldstændig lavet af is, alt derinde. Det var dog en halvdyr oplevelse, for Nicolai i hvert fald, jeg havde nemlig et gavekort derind til. Det kostede 30$, og så har man 20 minutter derinde, inklusive en drink.
Vi får så en stor jakke og vanter på, for at vi ikke skal fryse. Derefter bliver vi så lukket ind på selve baren – den er ikke særlig stor, det var ligesom bare at gå ind i en kæmpe fryser. Der var minus 7 grader derinde. Vi går så op i baren (som selvfølgelig også er lavet af is) og får vores drink, som vi får serveret i glas lavet af is. Så når vi er færdige med drinken, kan vi spise glasset (hvis det er det man har lyst til). Vi sætter os på nogle bænke, som sjovt nok også er lavet af is. Der lå nogle skind på, så man ikke sidder og fryser. Der var faktisk ikke så meget at se derinde, der var nogle forskellige isskulpturer og lidt af hvert. Det var meget sjovt at se, men ikke ligefrem pengene værd. Man får meget lidt for pengene. Det er selvfølgelig meget sjovt for Australiere osv. som aldrig har oplevet kulde på den måde – men for os, så var det bare lidt ligesom at sidde og vente på bussen hjemme i Danmark om vinteren.

Så til det nyeste nye.
I søndags var Nicolai og jeg oppe og spille poker, ved bordet sætter der sig så en gut der hedder Tommy, som oprindeligt er fra Sverige, men som har boet hernede de sidste 15 år. Ham taler vi så lidt med, ikke det helt store. Så om aftenen, så var jeg oppe og spille poker igen. I pausen kommer der så en mand hen til mig, en vi har set et par gange, men aldrig snakket med ham. Han, Bazz hedder han, siger så, at han har et modelbureau, og de mangler en lige præcis med mit udseende, og han gerne vil have mig ind og have taget nogle billeder osv. fordi han har en klient, som søger en med mit udseende. Det viser sig så, at det er Tommys room mate eller lign. Bazz havde så været henne og sige til ham Tommy, at han havde fundet en der passede godt til den klient osv. som var fra Danmark – så sagde Tommy til ham, at han tidligere havde snakket med nogle fra Danmark. Det viste sig jo så at være os han havde snakket med. Helt tilfældigt. Bazz (Basil hedder han rigtigt), sagde så jeg gerne lige måtte ringe til ham den følgende dag, og aftale lidt.
Dagen efter snakkede jeg så med Bazz igen, og han sagde at jeg da lige kunne komme forbi og snakke lidt, og udfylde nogle papirer osv. De bor i Q1 på 50. etage, så jeg går derhen og bliver så hentet i lobbyen, af en gut som hedder Darren (som har været Navy Seal = elite soldat i USA, i 8 år). Vi kører så de 50. etager op (tager små 25-35 sek.) og vi kommer ned til Bazz’ lejlighed, hvor ham og Tommy bor. En rigtig nice lejlighed, med udsigt ud over hele Surfers Paradise.
Vi sidder så og snakker lidt, og får taget nogle billeder. Men da det var om eftermiddagen, aftale vi at gøre det dagen efter i stedet, når lyset var lidt bedre.
Dagen efter blev Nicolai og jeg så hentet af Bazz og kørt op til Q1. Jeg havde taget en masse forskelligt tøj med, så jeg kunne skifte og få taget en masse forskellige billeder, til mit portfolio. Normalt skal man betale for sådan et portfolio, men de ville lave mit gratis, fordi de mener jeg har god potential. Vi får så taget en masse forskellige billeder. Senere tager vi så ud til hotel Palazzo Versace (Versace som i den italienske modedesigner), og drikker noget te og cola. Det siges at være Australiens eneste 6 stjernet hotel (selvom det kun har 5 stjerner, da skalaen ik er højere hernede). Det var det sygeste luksus hotel, alt i italiensk design, med forskellige statuer osv. af jomfru Maria lign. personer osv. Det var virkelig sygt lavet. Alt er importeret fra Italien. Hele gulvet var af marmor osv. Så var Versaces logo selvfølgelig i alle ting, borde, stole osv. selv de glas vi drak af, havde deres logo indhugget i bunden, så man kunne se det fra siden af. Alt er specielt fremstillet til dem. Aldrig har vi set noget lign.
De havde også privat marina, så alle de rige gæster havde et sted, at placere deres store lyst yachts osv. Der lå virkelig nogle fede både. Nogle folk har bare for mange penge.
Vi var selvfølgelig også lige inde i shoppen for at kigge, der havde de et sæt håndklæder, til 600$ pr. sæt (små 2700 kroner for et sæt håndklæder). Tallerkner til 300-400$ pr. styk. Alt sammen selvfølgelig Versace.

Torsdag havde Bazz så inviteret os med til VIP party. Det var et nyt blad bilblad som hedder BTW (Behind The Wheel), som holdt deres lancering af bladet, ved at holde et bilshow her i Surfers Paradise. Så hele torsdag har folk kunne komme og kigge på fede biler (Ferrari, Lamborghini, Bentley osv.). Om aftenen var der så fest for specielt inviterede gæster, hvor Bazz var en af dem – han tog så os med. Først vidste vi ik rigtig hvad vi skulle tage på, om vi skulle tage det fineste dress på eller måske bare en t-shirt. Vi havde jo aldrig været til sådan noget før. Vi endte så med, begge at tage skjorter på, men med gummisko, så det både virkede casual, men alligevel også lidt fint. Vi ville jo ikke være totalt over-dressed i forhold til alle andre. Det var vi så bestemt heller ikke kan vi godt afsløre. Folk kom i fint tøj, pigerne i kjoler osv. så vi var mere under-dressed end over-dressed i hvert fald. Men det var præcis som man ser i film, champagne og vin og hor d’oeuvre eller hvordan det staves. Små pindemadder med alt muligt mærkeligt på, men det smagte udmærket (gør ting jo gerne når det er gratis). Der var alle mulige forskellige mennesker, både reklamefolk, modeller, frisører osv. Hele guld kystens jet set der var til den fest. Der var rigtig mange sjove mennesker til den fest. Specielt en der hedder George, en frisør (en af dem som udtzaler ordene lidt zjovt hviz I forzdår?) Han var MEGA sjov, han tog så meget pis på alle folk osv. Han var også en af Bazz venner. Vi mødte også nogle andre af modellerne som modelbureauet havde.
Det var rigtig fedt at være til sådan en fest, det er sagtens noget vi kunne vænne os til. Præcis som man altid ser i tv.

Nu må vi så se hvad den modelkarriere så bliver til. Om jeg kan få nogle sjove oplevelser og måske få tjent nogle penge – men vil ik sætte næsen op efter noget. Det må tiden vise.

På onsdag går turen så til Cairns, hvor vi skal dykke, riverrafte, bungy jumpe osv. Men mere om det til den tid.
Fremover skal vi nok prøve at skrive lidt oftere, frem for lige pludselig at fyrer en hel roman af :)

Ud over det, så laver vi ikke rigtig andet end, at spille poker faktisk :D


Mvh.

Steffen og Nicolai.

 

 
Film over lejlighed
Skrevet den 7. april 2007 - kl. 05.30 af S&N

Saa er der kommet en film op, hvor I kan se vores lejlighed, og hvor langt (KORT!) vi har til stranden :D

Filmen kan ses her.

 

 
Seaworld og Indbrud
Skrevet den 30. marts 2007 af S&N

Ja så må vi hellere få skrevet en lille smule igen. Vi ved godt vi ikke er så gode til at få skrevet noget her på siden, og man kan ikke ligefrem påstå at det er fordi vi ikke har tid nok, vi får det bare aldrig rigtig gjort. Vi har et lille dokument her på computeren hvor vi skriver små stikord ned, som vi så har tænkt os at skrive om senere, så det er vel bare at starte fra en ende af.

Til at starte med kan vi vel starte med at fortælle at Nicolai ikke arbejder på Melbas mere. Jeg sagde op efter at have arbejdet dernede i 4 uger. Det var et okay job, og jeg havde det rigtig sjovt med dem jeg arbejdede sammen med. Jeg arbejdede bare 4 dage om ugen, 10 timer per vagt til omkring 50 dollars i timen. Cheferne kunne også godt være ret strenge dernede, og det er kun et spørgsmål om hvornår man bliver fyret. Liam som er en jeg snakker meget sammen med fra Melbas, er blevet fyret 2 gange, og de fleste andre som har været der i lang tid er blevet fyret min. 1 gang. Så bliver de bare genansat lidt tid efter, meget mærkeligt system de har hernede.
Nå men jeg sagde op en lørdag og fik så af vide at jeg bare lige skulle tage min søndag og mandags vagt og så ville hun fjerne mig fra vagtplanen. Da jeg så nogle dage efter snakkede med Liam og nogle af de andre fra arbejdet, virkede de helt overraskede over at jeg ikke havde fået i hvert fald minimum 3 måneders karantæne fra at komme dernede. Det er får man åbenbart hvis man siger op inden man har været ansat i 3 måneder. Hende chefen jeg sagde op til (og hende der ansatte mig) har altid godt kunne li’ mig af en eller anden grund, så jeg har været lidt heldig der. Det ville ikke være særlig sjovt ikke at kunne komme på det største sted i byen.

Vi var i byen en dag sammen med Clint (også fra Melbas). Vi skulle så lige ned og købe lidt øl i en af spiritusbutikkerne. De sælger ikke øl eller spiritus i butikkerne, man skal til en spiritus-shop for at købe nogen form for alkohol. Efter vi så havde gået rundt derinde i lidt tid, faldt vi over en Tuborg 6-pack, som vi selvfølgelig skulle have – indtil vi så prisen. Seks Tuborg hernede koster lige over 200kr, så den ide droppede vi rimelig hurtigt igen.
Nicolai har så også været nød til at købe sig en anden mobil, eftersom han under en af vores andre byture tabte sin telefon i toilettet. Heldigvis kan man få en ”taletids-mobil” for 69 dollars med 10 dollars taletid hernede, så det var ikke så slemt.

En dag vi sad og zappede i fjernsynet kom vi lige pludselig over på noget, som virkede bekendt. Vi havde så slået over på et afsnit af Ørnen.
Så vi er så småt begyndt at følge med i de første afsnit af ørnen hernede. De sender et afsnit hver aften i hverdagene. Det er meget rart at høre og se lidt dansk tv engang imellem. Steffen fik også set filmen Kinamand, da den var i fjernsynet her forleden. Vi ser faktisk utroligt mange danske ting rundt omkring. De reklamerer også nogle gange for dvd’er med rejseholdet i fjernsynet.
Men utroligt nok ved meget få af dem ikke hvor Danmark ligger, og hvis de gør at det 99% af gangene på grund af Kronprinsesse Mary. Selv Liam der har boet i England til han var 12 aner ikke hvor Danmark ligger henne.
Nu hvor lilleprinsen er startet i dagpleje, er det selvfølgelig også blæst op i medierne hernede. De kalder ham Kingaroo, den lille prins Christian.

Det sker så nogle gange at vi går og snakker om andre mennesker hernede, og forleden skete der så det der ikke måtte ske. Vi stod ved en Smoothie-bod og jeg havde lige bestilt en, da vi begyndte at diskutere om en pige der stod og bestilte i boden, var svømmer eller ej. Det blev så til at hun da måtte dyrke et eller andet når man tog i betragtning at hun var så maskulin osv. Sådan snakkede vi lidt om hende i nogle minutter indtil hendes veninder kom.... og de begyndte at snakke dansk sammen. Det siger vist lidt sig selv at vi kom væk derfra ret så hurtigt.
Vi har faktisk set/hørt ret mange danskere hernede i de sidste 2 uger. Lige da vi kom synes vi ikke rigtig der var nogle hernede, men nu møder vi dem overalt. Både i supermarkeder, netcafeer og smoothie barer :(

Her i weekenden havde vi så en lidt mindre behagelig oplevelse. Det startede med at vi stod op om morgenen, og Steffen opdagede vores ”hoveddør” stod lidt åben. Vi tænkte ikke rigtig nærmere over det, indtil Steffen spurgte om jeg havde hans telefon for han kunne ikke finde sin. Da jeg ikke havde den regnede han bare med at han havde lagt den et eller andet sted og ikke kunne finde den. Efter vi havde ledt i næsten et kvarter, og den ikke var at finde noget sted, opdagede Steffen at hans pung og ur også manglede på hans natbord. Vi var kommet hjem fra noget poker klokken 2 om natten. Efter klokken 2 må der så ha været en der har dirket vores hoveddør op. Vedkommende havde så åbnet Steffens dør ind til hans værelse, gået ind og taget de 3 ting fra hans natbord – imens Steffen lå og sov i sengen lige ved siden af. I modsætning til mig sover Steffen rigtig tungt så han havde intet opdaget før næste morgen. De havde uheldigvis ikke prøvet at komme ind på mit værelse. Jeg sover så let at hvis de havde prøvet ville jeg være vågnet med det samme.
Uheldigvis var dem i lejligheden over os ikke hjemme, så tyvene havde haft god tid til at tømme lejligheden for alle deres værdier.
Vi meldte det så til politiet da vi opdagede at vi havde haft indbrud. Steffen gik ned til politistationen ved 10 tiden om morgenen og meldte det. Vi sad så bare herhjemme i lejligheden og ventede på politiet kom. Vi kunne ikke forlade lejligheden da tyvene havde stjålet Steffens pung hvor en af vores nøgler lå. Der kom så en politibil ved 15 tiden. De gik så op til dem i lejligheden over os, og kørte igen. Vi ringede så til politiet og fik af vide at de havde glemt os og at de ville komme igen på et tidspunkt. Så vi ventede helt til klokken 18 før de kom.
Lidt senere kom der så en låsesmed, som dem oven over os, havde bestilt, de sendte ham så også ned til os, for at skifte vores lås midlertidig, indtil de kunne få bekræftet fra LJ. Hooker (som vi lejer igennem) at vi skulle have en ny sikkerhedslås. De ringer så dagen efter, og spørger om de kan komme og skifte låsen om morgenen – det måtte de selvfølgelig gerne, så ved en 8-9 tiden kom der så en låsesmed, for at skifte alle vores fire låse. Vi har nemlig to glasdøre og to sikkerheds døre, som alle skulle have skiftet lås.
Vi fik dog smagt kænguru kød samme aften, som vi havde købt tidligere. Det var ikke den helt store oplevelse, det smagte nu meget godt, men man kunne lige så godt have spist en god oksebøf i stedet. Det smagte af det samme.

Jeg (Nicolai) har så også fået den underlige ide at jeg ville se hvordan det var at faste, og om jeg kunne få mig selv til det. Som de fleste nok ved kan jeg spise en hel del, og er sådan set sulten konstant. Så en faste er nok det sidste der popper op i ens hoved, men det gjorde det så åbenbart alligevel. Jeg vil gerne se om jeg kan gennemføre og hvordan det er at faste. Jeg startede mandag med at skære ned på kød. Tirsdag fjernede jeg så mælkeprodukter og skar ned på alt andet mad. I dag (Onsdag) har jeg så kun fået frugt juice og vand. I morgen spiser jeg heller ikke noget før jeg så småt begynder at trappe op for maden igen på fredag. Jeg skulle kunne spise nogenlunde normalt igen på mandag. Det har faktisk ikke været så slemt i dag. Jeg er lidt sulten nu og da, men ikke noget vildt. Min mund løber dog i vand hver gang jeg ser noget mad eller Steffen spiser. Nu må vi se hvor slemt det bliver i morgen, men jeg er sikker på jeg klarer den igennem. Men jeg glæder mig ekstremt meget til at kunne spise kød igen på mandag. Til den tid har jeg gået uden kød i en hel uge – det er jo umenneskeligt.

Tirsdag var vi så i noget som hedder Seaworld. Det er en forlystelsespark – ikke sådan en vore man prøver alle mulige vilde forlystelser, men en hvor de har nogle forskellige dyr (primært vand dyr) og nogle andre småting man kan gå og kigge på. Vi havde set på nettet, at billetten derind til kostede $64, det synes vi var forholdsvis meget, men vi havde så set et tilbud et sted, hvor man kunne købe to billetter for $59, dog hvor der stod ”Some conditions apply”, altså at der er nogle betingelser – vi kunne ikke lige regne ud hvad de betingelser var. Vi var så henne for at prøve, at købe nogle af de billetter, der fandt vi så ud af, at man skulle være enten Australsk eller New Zealandsk statsborger, for at kunne købe de billetter. Hvor langt ud er det? Altså det er Australiens største turist by, og langt de fleste her er turister – hvorfor i alverden så lave sådan et tilbud, hvor man skal være herfra? Vi overvejede så at lade være med at tage derud, for det var alligevel næsten kr. 300,- vi skulle slippe med, bare i indgangen. Men vi valgte dog alligevel at gøre det, for vi er jo kommet herned for at opleve noget (at vi så har en gæld når vi kommer hjem, den tid den sorg).
Vi havde set, at man kunne komme ud og dykke med hajer, snorkle med hajer, bade med delfiner osv. og på nettet stod der, at ting er gratis, når man først har betalt indgang (det vil sige, forlystelserne var gratis – de 2-3 stykker de havde og deres vandrutsjebane var gratis, alt andet såsom at snorkle osv. kostede penge). Vi kunne rigtig godt tænke os, at komme ned og svømme med delfiner – for man fik ikke kun lov at svømme, men også ”kæle” med delfinerne. Da vi så kom derud, så var vi hooked på, at skynde os at booke en delfin tur, der var desværre bare helt udsolgt (det kostede så også lige 700 bobs at prøve det). Der var faktisk udsolgt på det hele, på nær at komme til at snorkle med hajer. For at dykke med hajer, skulle man have certifikat. Vi valgte så, at betale de yderligere 300 kroner, for at komme ud og snorkle sammen med hajer (og andre flotte fisk). Vi mødtes så med en instruktør og resten af ”holdet” kl. 14.15, hvor vi lige skulle ned og se en hurtig film, for derefter at skifte til våddragter, det skal siges, at de holder ikke en tør, man var stadig driv våd inden under. Så fik vi dykkerbriller og svømmefødder udleveret, og så var det ellers bare at hoppe i bassinet. Man havde 20 min. i vandet, hvor der svømmede hajer og fisk rundt omkring. Man måtte dog ikke bruge hænderne til, at svømme med, så det var svært at dykke så langt ned, når man ikke rigtig måtte bruge hænderne. Men det var rigtig sjovt, at komme ned og se hajer helt tæt på. Desværre var de ikke så store, de største var omkring 1 meter. Men i bassinet ved siden af, svømmede der KÆMPE hajer rundt. Der var lige et glas imellem, så hvis man svømmede ned under vandet, så var det ligesom man var i samme bassin som de store hajer. Ud af de små 400 arter af hajer der findes, er kun ca. 10 af dem betragtet som farlige. 4 af de farligste arter har de ude i Seaworld – lige bag glasset hvor vi svømmede. Det var meget sjovt at prøve. I vores bassin svømmede der også en hammerhaj rundt, de kan vist blive ret store, men denne var kun en baby på 6 uger eller lign.
Vi havde, inden vi skulle snorkle, anskaffet os et undervandskamera, så vi kunne tage nogle billeder, mens vi snorklede. Vi fik så fremkaldt billederne lige bagefter, så fik vi dem både som rigtige billeder, og på en cd. Vi har smidt nogle af billederne op her på hjemmesiden. Desværre er de alle ikke blevet lige gode. Nogle har vi også taget med det rigtige digitalkamera, igennem et vindue indtil bassinet – de er blevet rigtig gode.
Derinde havde de en af Australiens eneste isbjørne (Isbjørn i Australien?!). Den var rigtig legesyg. Vi skal så meget have os en kæleisbjørn når vi engang er blevet rige. Vi fik fortalt derinde, at en isbjørn i virkeligheden ikke er hvid, dens skind er sort, og pelsen er i virkeligheden gennemsigtig, så den reflektere det lys, som der er. Derfor virker isbjørne i zoologiske haver altid som om de er beskidte, gullige osv. Men det er i virkeligheden fordi, at deres pels reflektere det lys som der er. Det er derfor, når man ser i TV, Isbjørne oppe på Grønland osv. altid er helt hvide – det er fordi der er sne osv. så reflektere dens pels det hvide lys, og får dem til at se kridhvide ud.
Efter vi havde snorklet, var der ikke så meget mere at se i Seaworld – de 300 kroner i indgangen gav ikke en meget fornøjelse, hvis ikke vi havde været ude og snorkle, så havde det ikke været turen værd. Næsten alt der var noget værd, kostede penge derinde.

Ved ikke om vi har fået det sagt, men vi er (igen) blevet rigtig optaget af poker. Denne gang, er det ikke online poker, men rigtig turnerings poker. Hernede er der noget som hedder Australian Poker League, som vi er blevet medlem af. De holder turneringer hver eneste dag. Så der kommer vi rigtig tit og spille noget live poker. Det er god træning, for det er helt anderledes at spille, end det f.eks. er, at sidde og spille på nettet. Især hvis man er dealer, så skal man både koncentrere sig om, ens egne kort, og de andre, plus man skal koncentrere sig om, hvornår man skal lægge kort på bordet osv. Lige i starten kan det godt være lidt forvirrende, men man får hurtigt taget på det.
Det sjove er, at det er de samme mennesker, som sidder deroppe hver eneste aften – så man lærer folk lidt at kende. Langt de fleste der kommer der, er lokale. Engang imellem kommer der lige nogle turister, som lige har set, at man kan spille poker gratis, men generelt, så er det kun lokale. Det er meget sjovt.
Det er lidt forskelligt hvor det bliver holdt. Onsdag – Søndag bliver det holdt kl. 23.30 på det hotel vi boede på den første måneds tid. Så er der også gerne noget kl. 6.30, men det er lidt forskelligt hvor det bliver holdt. Nu har vi efterhånden øvet os rigtig meget, så vi skal snart ud på Conrad Jupiters (kæmpe stort casino), og prøve vores færdigheder af. Der er det dog langt mere seriøst, for der spiller man for rigtige penge, men det skal prøves. Der er ikke rigtig nogle casinoer i Danmark, som tilbyder cash game poker, der er det næsten altid turneringsspil. Men hernede, der kan man komme ind og spille rigtigt.

I går skulle jeg (Steffen) så ud og have lavet et nyt ID kort, for det går ikke, at jeg kun har mit pas, da alt andet jo er blevet stjålet. Det kort jeg skulle have lavet, hedder et Proof of Age Card (18+ Card). Det er et kort, som unge normalt får lavet, hvis de f.eks. ikke har noget andet billede ID end deres pas, for at kunne købe alkohol eller tage i byen. Vi havde så set på nettet hvor man skulle få det lavet. Det var i Southport (nabobyen), og ikke noget med det lå i centrum, selvfølgelig skulle man gå rigtig langt. Da vi så kom derud, så viser det sig, at det alligevel ikke er der. Han sagde, at det var den samme ”afdeling” (Queensland Transport), men selve den del, hvor man får lavet kørerkort, 18+ kort osv. den lå et andet sted. Han viste så på et kort hvor det lå – det lå selvfølgelig i den komplet modsatte ende af Southport, totalt dumt. Vi fik så snøvlet os derud, vi fik taget en bus et godt stykke af vejen. Det endte så med, at vi kom lige 3-4 min. inden de lukkede, så det var med nød og næppe, at vi overhoved fik lov at komme ind.
Derinde skulle jeg så udfylde en ansøgningsblanket, og fremvise 3 gyldige ID, for at kunne få det lavet. Lidt svært når man lige har fået stjålet alt, og Internationalt kørerkort kunne de ikke bruge til noget. Men havde heldigvis lige om morgenen, nået mit nye bankkort fra vores australske bank. Så viste jeg det, plus mit pas, men manglede så stadig et. Heldigvis, så inde i passet, der sidder vores visa klistret fast, det duede også som gyldigt ID. Så mit pas gjaldt for to plus mit bankkort. Så de ville gerne udstede et 18+ kort til mig. Det er rigtig lækkert, for nu behøver jeg ikke slæbe mit pas med mig hele tiden.

 

 
Så blev vi smidt ud..
Skrevet den 9. marts 2007 - kl. 12.24 af S&N

I mandags, d. 5, vidste vi ikke rigtig hvad vi skulle lave, derfor valgte vi, at strege en af tingene fra vores lange liste over ting vi skal nå. Vi kunne ikke rigtig lave noget ”udenbys” fordi vi stadig stod og vidste ikke rigtig med den lejlighed. Nicolai havde været på arbejde dagen før, så han vågnede først sent. Da klokken så var 15 eller lign. valgte vi, at gå ned på et museum, som hedder Infinity. Det er ikke for sjov, at det hedder Infinity (uendelighed), hele museet består faktisk kun af spejle. Det første rum man kom ind i, var faktisk lidt creepy, der var spejle over alt, både vægge, loft og gulv var lavet af spejle. Men der var så FULDSTÆNDIG mørkt derinde, man kunne intet se. Der var så lavet en masse små dioder, i alle mulige farver, som var placeret sådan ”inde” i spejlene med 15-20 cm mellemrum, så hvis man kiggede rundt, så kunne man se ”uendeligt” langt pga. spejlene over det hele. Det klammeste var faktisk, at man ikke kunne se sig selv – det var totalt mærkeligt, man kunne tydeligt se alt det der lys, men man kunne OVERHOVED ikke se sig selv eller hinanden – så vi var lige ved ikke at kunne finde ud af, hvordan man kom videre til det næste rum. Vi fandt dog ud af det, der var ikke andet for, end at følge væggen hele vejen til man nåede til noget der kunne åbnes. Alle rummene bestod af spejle over det hele, men med forskellige ”temaer” osv. Der var nogle af rummene, der var sjovere end andre – det sjoveste/fedeste var enten det, hvor man ikke kunne se sig selv, eller det hvor det lignede man stod ude i universet. Man turde dårligt nok at træde ind i rummet, fordi det lignede at man bare ville falde ned :) En anden fed en, var sådan en hængebro, hvor det så lignede, at den bare hang uendeligt højt oppe, så man turde dårligt nok, at læne sig lidt ud over. Det var meget sjovt, at være på det museum, men det var lidt halv dyrt, i forhold til, hvad man fik ud af det :/
Tirsdag lavede vi ikke det helt store, slappede bare af hele dagen.

Onsdag morgen, ringede de så fra ejendomsmægleren, der tænkte vi bare ”yes” lejligheden er vores, men så ringede hun bare for at høre, om vi stadig var interesseret i at leje den, for de havde ikke modtaget betaling for den første uges husleje. Hvilket vi lige på et hængene hår, havde fået betalt torsdag hvor vi ansøgte. Det undrede os meget, fordi vi jo netop lige nåede at aflevere pengene samme dag, som vi ansøgte. Så viste det sig, at hende klovnen (kan man godt tillade sig, at kalde hende) vi afleverede pengene til, lige glemte at sige det videre, til hende som vi havde afleveret ansøgningen hos – totalt dumt, det kostede os lige 600$ fordi de først kunne vurdere vores ansøgning en uge senere, end de ellers ville. Hun sagde så, at hun havde faxet den ind til dem, som skal vurdere om vi er værdige lejere. Om aftenen ringede de så derinde fra, og sagde, at de ikke havde fået mine (Steffen) bankoplysninger med, at de kun havde Nicolais. Så måtte jeg skynde mig, at skaffe oplysninger til dem, som vi så kunne aflevere næste morgen, så de kunne faxe dem ind, til dem som skulle have dem. Derfra gik vi så bare og ventede spændt hele dagen på at de skulle ringe. De sagde nemlig, at det i gennemsnit, ville tage to dage, at vurdere om man er værdig eller ej. Der skete så ikke noget – super ærgerligt.
Vi har hele tiden, gået og forlænget vores ophold på Islander Resort, med én dag af gangen, hvis nu de skulle ringe. I går viste det sig så, at vi ikke kunne forlænge, fordi værelset var reserveret ud. Åh oooh... tænkte vi bare, så skal vi til at flytte og alt muligt. I morges, gik vi så ned og checkede ind på hotel delen i stedet for backpacker delen. Vi måtte slippe med 10$ mere pr. nat, så det er lige til at overleve. Så vi måtte slæbe alle vores ting, først ned i kælderen (hvor backpacker receptionen ligger), for at checke ud af backpacker delen, så hele molevitten op på stue etage, for at checke ind på hotellet, for derefter at slæbe det hele vejen op på 6. sal, hvor vi så bor nu.
Dagen i dag, ville vi så bruge på, at få noget farve på kroppen, så vi havde købt noget sololie, så vi kunne blive rigtig brune, så vi brugte lang tid på, at smøre os fuldstændig ind, og så vade ned på stranden. Da vi så kom derned blæste det bare for sygt, så ved ikke hvor brune vi er blevet, for vi var nærmest dækket helt til af sand, af at ligge dernede i sådan et stormvejr. Men vi skal nok nå det, vi har jo et par måneder endnu, og vi bor lige ved siden af stranden :)
I eftermiddag, da ejendomsmægleren stadig ikke havde ringet, gik vi så ned, for at forlænge vores ophold på hotellet (vi havde bare købt en nat til at starte med). Vi ville så forlænge weekenden over, det kunne ikke lade sig gøre, for de var fuldt booket fra søndag af. Irriterende tænkte vi bare, så vi forlængede bare med en dag, så vi skulle checke ud søndag, i stedet for i morgen lørdag. Vi gik så ned i backpacker receptionen lige bagefter, for at høre, om de havde et twin room, fra søndag af – det havde de så, vi bookede så det. Vi valgte dog, at lade være med at betale med det samme, men bare reservere. Lige da vi kom ud fra backpacker receptionen, ringede ejendomsmægleren så. De fortalte så, at vi faktisk var blevet godkendt, men at der var nogle andre, som havde fået lejligheden, fordi de åbenbart havde været i direkte kontakt med Mr. Hockley (ham som ejer lejlighedskomplekset). MEGA øv tænkte vi bare. Men vi havde jo betalt første uges husleje, så vi var jo rigtig sikret lejligheden. Ejendomsmægleren sagde så, at de kunne tilbyde os en lejlighed lige neden under den anden (som vi faktisk også havde set på, den dag vi var på inspektion, den var bare 20$ mere om ugen). Vi tænkte så, øv så skal vi til at betale mere pr. uge, men det viste sig, at de ville leje den til os, for samme beløb, som den ovenover havde kostet. Det er rigtig lækkert, for denne her har, som den anden to værelser, men med to dobbeltsenge i hver, hvor den første havde en dobbeltseng og en dobbelt køjeseng (hvem gider sove i køjeseng?), ellers er lejlighederne fuldstændig ens. Så det er rigtig lækkert. Vi var så nede hos L.J. Hooker, for at skriver under på leasen og en hulens masse andre papirer, hvorefter vi fik nøglerne.
Totalt typisk, lige efter, at vi har forlænget vores ophold og reserveret til søndag, så ringer de. Det kostede os lige 100$ at de ikke ringede 15 min. før, men skidt pyt, nu har vi lejligheden. Så kan vi flytte stille og roligt, frem for at flytte det hele på en gang. Vi måtte så lige gå ind i receptionen igen, og annullere den reservation vi LIGE havde lavet 3 min. før :)
I morgen skal vi så bruge tiden på, at flytte og købe ting til lejligheden. Vi skal bl.a. have købt lagener osv. da det ikke følger med. Så skal vi lige have vasket det hele osv. Køleskabet har stået lukket, så det er rigtig ulækkert oppe i frysedelen – så vi har lige været ned i dag, og lufte lidt ud, og åbne både ovn og køleskab så de også kan blive luftet. Der burde komme elektricitet i dag, men det var ikke kommet, da vi var dernede, så vi satser på, at det kommer i aften eller i løbet af dagen i morgen.
Vi skal nok lægge et kort op, hvorpå I kan se, hvor vi bor i forhold til alle andre ting, her i Surfers Paradise.
Mandag eller tirsdag, regner vi så med, at holde et lille housewarming, hvor vi invitere nogle fra Nicolais arbejde som hedder Clint og Jacob hvis de kan og så kiwierne. Men det er jo en hverdag, så det er ikke sikkert. Nicolai arbejder desværre i weekenderne, så det kan ikke rigtig blive andre dage. Jeg har stadig ikke fået noget job endnu, men har nu søgt på samtlige natklubber, her i Surfers, så håber på, at få et svar fra nogle af dem. Ellers er vi heldigvis ved at komme ud af sæsonen, så der bliver flere og flere jobs ledige, fordi mange af de turister, som har boet og arbejdet her i et par måneder, nu er ved at flytte. Så vi kan se, at de flere og flere steder, søger folk. De fleste steder, er bare noget som jeg helst ikke vil, så det er sidste udvej :)

 

 
Q1 og lidt fra igår..
Skrevet den 2. marts 2007 - kl. 16.03 af S&N

Igår skulle vi så ned og have et par drinks, sammen med nogle af Nicolais kollegaer - det endte selvfølgelig med, at det ikke kun blev til et par, men til en del. Fordi Nicolai arbejder dernede, så får han drinksne til halv pris, af hvad de normalt koster. Normalt koster en Stuli og Appelsin juice (stuli er vodka der ikke smager grimt - hvis man bare bestiller vodka, så får man noget som smager ubeskriveligt ulækkert) A$ 8.00 -> det vil sige omkring 36 danske kroner. Nicolai får dem så til halv pris, altså ca. 18 kroner. Og fordi han er medarbejder og der ikke er nogen måde for selve diskoteket at holde øje med, hvor meget sprut bartenderne putter i drinksne, så puttede bartenderne også dobbelt vodka i - det vil altså sige, at vi købte dobbelte drinks, til halvdelen af hvad en enkelt koster = ret god forretning for os :)
Vi tog så videre på noget som hedder The Bedroom og tog hjem igen da klokken var 02 eller lign.

Idag har vi så ikke lavet besynderligt meget, slappet af mere eller mindre hele dagen. Da klokken så nærmede sig omkring 13, besluttede vi at strege en af tingene, på vores "To do liste" (en liste over ting vi skal nå hernede), nemlig at tage op i Q1 (Verdens højeste beboelsesbygning). Vi tog så derhen, betalte indgangen og tog ellers så elevatoren (verdens hurtigeste) op til toppen på 77'ende etage - hvor der er sådan et 360 grader obsevertions deck, hvor man kan se ud over hele Guld Kysten. Vi så også en film, omkring lidt af historien bag Guld Kysten.
Nicolai lider af sygt højdeskræk, så han turde dårligt nok, at bevæge sig hen til en af ruderne, for at kigge ned. Må dog også indrømme, at der er rigtig langt ned, man føler lidt, at man var ved at falde. Så Nicolai holdt sig gerne ca. 1 meter, fra vinduerne.. Held og lykke når han skal Bungy Jumpe fra 50 meters højde i Cairns (også på vores "To do liste").
Oppe i Q1 satte vi os i cafeen og fik henholdvis en milkshake og en diet coke.

Til aften spiste vi så mad på hotellets restaurant - rigtig billigt faktisk - en rød bøf med pomfritter. Dejligt med noget "ordentligt" mad for en gangs skyld.
Nicolai skulle så på arbejde, her til aften. Han var lige ved at komme for sent - han troede det var kl. 19.30, men det var faktisk allerede kl. 19. Hvilket han opdagede kl. 18.50 - og man skal rigtig møde et kvarter før man skal begynde arbejdet. Ikke så heldigt.

Jeg (Steffen) har så brugt hele aftenen på, at sidde og lave et rigtig flot CV og Cover letter (selve ansøgningen), som jeg så skal have sendt ud til nogle natklubber nu, da jeg ikke har hørt fra nogle af de andre steder. Jeg fulgte en guide på nettet, hvad de skal indeholde osv. så nu er jeg helt dækket ind, hvordan job ansøgning fungere hernede.'

Der er stadig ikke noget nyt om lejligheden, men de skal jo lige have tid, til at undersøge om vi er "værdige" eller ej. Det tager i gennemsnit 2 arbejdsdage, og nu er det jo weekend, så bliver nok først mandag eller tirsdag vi får det at vide.

Der er også lige kommet nogle nye billeder op, kommer forhåbentlig snart en film og nogle flere billeder.

 

 
De første 14 dage
Skrevet den 1. marts 2007 af S&N

Nå så kan vi nok ikke trække den længere, nu må vi hellere få skrevet lidt om, hvad vi går rundt og laver. Vi har ikke lige fået skrevet den senere tid, fordi vi ikke lige har kunne overskue det.
Den sidste mail vi skrev, var lige da vi var kommet herop, så der er nok sket en del siden sidst.

Den følgende mandag efter vi ankom, havde vi en aftale med en ejendomsmægler, om at komme ud og se på nogle lejligheder. Den første vi så på var rigtig lækker, lå 10 meter fra stranden og 200 meter fra byen, den kunne næsten ikke blive bedre. Den anden vi så på lå lidt længere fra stranden, men stadig rigtig tæt på byen, men den var rigtig ulækker. Allerede fra da vi kom ind, var den rigtig ulækker, både køkken, stue og værelserne. Den var 50$ billigere om ugen, men så ville vi hellere ofre en lille smule mere, for den var rigtig ulækker. Vi var så parate til, at sige ja tak til lejligheden – men så nemt er det åbenbart ikke. Man skal udfylde en ansøgning, hvorpå man også skal bevise sin indkomst. Hvilket vi jo ikke havde på det tidspunkt. Man kunne så også bare have en opsparing – så tænkte vi lige yes, men den gik ikke helt. For de krævede at man havde 3x det ugentlige beløb, for hele perioden = små 100.000,- danske kroner stående på sin konto. Det kan vi vist ikke lige prale med, at vi havde. Så vi kunne ikke få en lejlighed så nemt som vi havde håbet.
Vi vidste så, at vi var nødt til at få et job, før vi kunne få lejligheden – vi skrev så en masse jobansøgninger, og sendte dem ud til en masse forretninger. Dog har ingen af dem ringet desværre. Dog en dag kom der et brev til mig (Steffen), fra en af de solbrille forretninger jeg havde søgt hos. I brevet stod der, at hun desværre ikke kunne tilbyde mig noget job, men hvis hun havde haft noget ledigt, så havde hun helt sikkert givet det til mig. Hun skrev også, at hun ville beholde mit CV, og ville ringe hvis det var der kom noget – og at hun bestemt også ville anbefale mig til andre, hvis hun så at de søgte medarbejdere. Det var meget sjovt, havde slet ikke forventet at få noget svar, hvis det var, at hun ikke havde noget – og så skriver hun et rigtig brev og sender.
Vi var så om onsdagen, til job interview nede på en Restaurant/Bar som hedder Melbas. Der har de jobinterviews hver onsdag. Vi havde så søgt som bartender, men det havde de ikke brug for desværre. Jeg blev så tilbudt et job som Glassy (afrydder nede i restauranten), havde også rigtig sagt ja tak til jobbet, men besluttede senere, at det ikke var noget jeg gad alligevel, så ringede ned og sagde nej tak – gad ikke at være afrydder igen. Nicolai blev tilbudt et job som drink tjener (der er tjenere til mad og tjenere til drikkevare) – som han har sagt ja tak til. Han arbejder så dernede nogle aftener fra 18-20 tiden til langt ud på natten. Arbejdet består i at servere drinks både i restauranten og i bar-delen. Jeg (Nicolai) arbejder mest i bar-afdelingen i weekenderne hvor der er meget travlt. Der er helt pakket og vi skal gå rundt med bakker med drinks på, mens folk vælter ind i en. Så et par spildte drinks er det da blevet til. Nu vi snakker om spildte drinks så har jeg da også præsteret at tabe en bakke med drinks ned over et par som sad i restauranten, lige foran en af mine chefer. Der er rigtig strikse regler dernede for påklædning, mødetid osv. regler der aldrig var gået i Danmark. Tror ikke de er omfattet af fagforeninger hernede, for nogle af de regler de har, er ret absurde – men sådan fungere det hernede. Det skal lige siges, at Melbas er et finere sted – der er dresscode selv på restauranten. Jeg (Steffen) har stadig ikke fundet noget job – men sender nogle flere ansøgninger ud snarrest. Ellers hvis det går helt galt, så søger de folk på Hungry Jacks (Australiens svar på Burger King) eller til sådan nogle turist bode, hvor folk kan komme til en og købe billetter til forlystelsesparker osv. Men giver lige det andet en chance først. Men det varer ikke længe, for det er rigtig dyrt at bo her, hvor vi bor nu, så vi skal hurtigst muligt væk herfra. Vi prøver måske at få fat i en ferielejlighed indtil vi kan få noget permanent, hvis det er billigere end her.

En af de første dage vi var her, gik vi en tur, da vi så kommer ned til stranden, så er der en volleyball turnering. Vodafone Beach Volley Tour – det Australske championship, hvor der sjovt nok, var to danskere i finalen. Vi kom derned lige da finalen skulle til, at starte, så nævner de hvem der er i finalen, så hører vi lige to danske navne, og så siger, at de er fra Danmark. Meget sjovt, at der er to danskere i finalen om det australske mesterskab. De havde vist vundet alt de havde været med i, det senere stykke tid. Vi blev dog ikke og så finalen, så vi ved ikke om de vandt eller ej – men det håber vi da de gjorde.
Det er lidt ærgerligt, de første par dage vi var her, der regnede det meget – næsten hele den første uge, regnede det mere eller mindre hver dag – det var lidt trist. Dog var det mest små byger, men stadig lidt irriterende, at det så lige pludselig begyndte at regne. Det er dog heldigvis vendt nu, de senere par dage har det været rigtig dejligt vejr. Det er rigtig varmt.

En anden god grund til, at vi snart skal have den lejlighed, er at vi ikke ligefrem spiser optimalt. Eller vi spiser faktisk ikke særlig meget, fordi det er så besværligt. Vi spiser næsten hele tiden kaninføde med tun eller mikroovns mad og så lige på Subben (Subway) engang imellem også... Vi har brug for et køkken, så vi selv kan lave mad. Det er både billigere og bedre selv at lave mad. Det er nemlig rigtig dyrt, hele tiden kun at købe det mad, som man har tænkt sig at spise. Sådan som det er nu, så køber vi kun mad som vi har tænkt os at spise med det samme. Vi har et lille køleskab, men vi har ikke rigtig noget at opbevare mad osv. i, så køleskabet bliver primært brugt til frugt og dåsesodavand. Vi har nemlig ikke lige kunne tage os sammen til, at gå ned og leje et sæt køkkengrej (tallerkner, kop, bestik osv.), så bruger bare lige hvad vi kan finde på værelset. Vi har været nede og købe 4 knive, gafler og skeer. Så bruger vi et viskestykke og forskellige boner og kvitteringer som tallerkner og spiser af det. Det sker også, at vi spilde lidt ved siden af – men det er lige til at overleve. Til morgenmad spiser vi næsten aldrig noget, vi plejer at smutte ned i den lille døgner, som ligger lige uden for hotellet, hvor vi altid køber en chokolade Musashi – en rigtig lækker proteindrik. Dem drikker vi rigtig meget af. I går da vi skulle ind og købe en, dog ikke til morgenmad men delvist frokost, så jeg at de havde nogle Aloe Vera drikke, sådan en måtte jeg selvfølgelig prøve. Det kan IKKE anbefales – den var virkelig ulækker. Den smagte alt alt for sødt, samtidig med, at der lå vindruestykker nede i. Ikke moste vindruer eller noget, men stykker af vindrue – det var virkelig ulækkert at drikke.

Så noget andet hernede, som er lidt sjovt – rigtig mange mennesker spørger os, om vi er fra England eller Storbritannien, det kan da umulig være vores accent. For vi har bare den sygeste danske accent, men alligevel spørger folk, om vi er engelske. Det er faktisk lidt spøjst hvorfor de gør det. Umiddelbart ville jeg nok selv tro, hvis vi hørte det, at vi var fra tyskland eller lign. men det er der ingen der har gættet på. Faktisk er vi aldrig blevet spurgt, om vi var fra nogle andre europæiske lande – det er kun engelske sprogede lande. Der var sågar nogle personer fra Melbourne (her i Australien) der spurgte om vi også var fra Melbourne. Det er virkelig mærkeligt, især fordi vi selv godt kan høre, at vi har meget accent, og måske ikke lige bruger nogle vendinger, som folk opvokset med engelsk ville have brugt.

I går var vi så nede og spille minigolf. Faktisk et ret godt sted, de havde 3 forskellige baner. Den ene var med Egyptisk tema, en med Dinosaur tema, og så en stor udendørs også. Der brugte vi hurtigt et par timer. Nicolai vandt 2-1, men han har ikke nogen beviser – har kun beviser for at vi har vundet en hver. Det var super varmt – vi gik bare og svedte hele tiden, solen skinnede også hele dagen og ikke en sky på himlen.
Da klokken blev hen af 17-tiden, da Nicolai var kommet tilbage fra personalemøde på arbejdet, gik vi ned til en Plan B promoter, og købte nogle billetter til deres Pubcrawl. Vi gik så hjem og skiftede og tog ned på Hard Rock cafe hvor de startede. Vi mødte 4 andre danskere, Jeppe, Nicolai, Susanne og Anja. Vi havde godt hørt, at der var nogle der talte dansk bag os, da vi var på vej til det andet diskotek, men gad ikke lige spørge dem. Så da vi kom ind på Melbas, og vi stod og spillede pool, så kom de hen til os, og spurgte om vi også var fra Danmark, da de havde hørt os tale dansk. Dem snakkede vi så med resten af aftenen. Jeppe og Nicolai var fra Sorø og Susanne og Anja var fra jydeland et sted, tæt på Århus. Jeppe og Nicolai skal snart hjem til Danmark igen, de har været her et par måneder, kørt op af kysten i en bil de har købt. Susanne og Anja var på jordomrejse, så de havde vist lige været i Thailand, så kommet til Australien og skulle videre til New Zealand, Fiji og USA. På pubcrawlen snakkede vi lidt med ejeren, fortalte at jeg var med på den 3 gange sidste år, og vi skal være her 4 mdr. så sagde han, at vi skulle ringe til ham på et tidspunkt, så vi kunne få arrangeret et ”frikort” så vi bare kunne tage med hver gang, uden at skulle købe billetter hver gang. Det kunne vi godt spare en del penge på i længden. For vi regner med, at tage på pubcrawl et par gange endnu :)
Dagen i dag (Torsdag d. 1) har vi brugt på, at slappe lidt af på værelset, og så få printet alt ud vi har af dokumentation, kontoudtog osv. og skrevet ansøgning på lejligheden. Vi afleverede så ansøgningen og betalte et depositum, sådan så lejligheden er låst til os. Så ingen andre kan ansøge den. Så ringer de om et par dage, og afgøre om vi må få den eller ej, men vi tror vi står forholdsvis godt. Men intet er sikkert endnu. Men hvis alt går som planlagt, så kan vi flytte ind engang i næste uge forhåbentlig.
Her senere skal vi så ned på Melbas og mødes med en af Nicolais kollegaer som hedder Clint, vi skal bare sidde og drikke nogle drinks, ikke det helt vilde.
Vi var i øvrigt også på pubcrawl sidste onsdag, bare ikke med Plan B men med nogle som hedder Wicked Club Crawl, men faktisk mere eller mindre det samme – det er nogle lidt andre clubber man besøger, men ellers det samme.

Det er meget nice, vi kan fange trådløst internet med den bærbare, på vores altan på hotellet. Det er dog ikke altid, og det er ikke så stabilt. Så hvis vi skal noget vigtigt, bliver vi nødt til, at smutte ned på netcaféen. Men hvis det bare er noget som, at tjekke sin mail osv. så er det okay. Dog har vores favorit internet udbyder blokeret for adgangen. Man kan så også sige, at vi brugte internettet fuldt ud. Og der var ikke nogen spærring på. De har så nu lavet det sådan, at hvis man logger på deres net, så bliver man automatisk sat ind på deres intranet, hvor man skal skrive adgangskode, for at komme på. Det er lidt ærgerligt for os. Heldigvis er der andre, som vi også kan bruge, men de er overhoved ikke nær så stabile, som dette var.

Der kommer billeder op meget snart, forhåbentlig allerede imorgen.

 

 
Surfers Paradise
Skrevet den 18. februar 2007 - kl. 00.27 af S&N

Så sidder vi i flyet på vej til Surfers Paradise. Vi tænkte, at vi hellere lige måtte få skrevet noget til hjemmesiden, da det efterhånden er ved, at være noget tid siden.

Forleden regnede det helt ekstremt meget, det stod bare ned i tykke stråler, i næsten to dage. Det var lidt trist. Men det gjorde ikke den store forskel, da vi alligevel ikke havde planlagt, at lave noget ordentligt alligevel. Vi havde dog glemt, at lukke vinduet på vores værelse. Det gik så ud over Nicolais seng. Den var fuldstændig gennemblødt, så han var nødt til, at vende madrassen om, og sove på den anden side – da den var forholdsvis tør.

Tirsdag den 13. var vi med Jessica og David ude at spise frokost, sammen med Jessicas business partner, Pino. Vi var på et sted som hedder Lone Star – det var en restaurant med western tema. Der hang et buffalo- og et elghoved på væggen. Det var et meget hyggeligt sted, men der var ingen mennesker – men på den anden side, klokken var så også kun 11.30 om formiddagen.
Vi aftalte så med Pino, at vi skulle i byen fredag – så ville han tage os med rundt nogle forskellige steder.
Resten af dagen tilbragte vi på sofaen foran segaen (en gammel spillemaskine vi fandt på værelset, som vi er blevet fuldstændig afhængige af – vi overvejede at tage den med til Surfers, men vi havde ikke plads nok – vi havde ellers fået lov af Michael og Jessica). Nå ja, om morgenen var vi til den obligatoriske morgenkaffe på stamstedet (Michels i Reevesby) – det har vi faktisk været hver eneste morgen. Meget godt, lige at kickstarte dagen med en milkshake.

Onsdag (Valentines Day) lavede vi (igen) ikke rigtig noget. Vi chillaxede bare på sofaen hele dagen – vi var selvfølgelig også lige en tur i poolen. Selvfølgelig var vi lige til kaffe på Michels. Om eftermiddagen tog vi med Nanna Pat (Jessicas mor) til Campelltown (ca. 30 min fra Bankstown), for at hente Cassie (Davids datter). Vi skulle hente hende på skolen efter hun fik fri, ved halv firtiden. Nanna Pat ville absolut køre hjemmefra i GOD tid, så alle parkeringspladserne ikke var optaget – det var de dog alligevel. Så vi måtte holde (under) 100 meter fra parkeringspladsen, til stor irritation for Nanna Pat, fordi så skal man jo gå så langt 
Da Michael kom hjem om eftermiddagen, tog vi så med ham og Cassie ud for, at købe is til Jessica – da det jo var Valentines Day.

Nå det var ikke lang tid, man kunne nå at skrive på flyet, før vi skulle til at lande igen.

Nu sidder vi så på vores hotelværelse og skriver resten.

Torsdag var så dagen, som vi havde ventet spændt på. Den dag vi skulle på Casino nemlig. Vi lavede ikke det helt store hele dagen – bare det sædvanlige. Så ved en 18-tiden, tog vi så med Jessica ud og hentede en af hendes veninder, Mary – så tog vi fire på Star Casino i Sydney. Det var rigtig sjovt, fordi hverken mig (Steffen) eller Nicolai havde været på Casino før. Vi startede på rouletten, 5$ var den mindste der var åben – det vil sige, at man skal spille for min. 5$ af gangen. Vi startede med at veksle 50$ til Chips. Nicolai mistede lynhurtigt sine, mens jeg faktisk havde 3-doblet mine (jeg vekslede kun 40$), så var oppe på 120$ - men mistede dem alle sammen igen ligeså hurtigt. På et tidspunkt kom der en kineser hen, og lagde seks til otte 100$ chips på rouletten – der gik den ene hjem, og han fik sine 35x igen – altså 3500$ fik han.
Efter rouletten spillede vi på noget der hedder 3-card poker. Rigtig nemt spil at lære, men alt for nemt at miste sine penge på. Det kostede 10$ at få kort, og så kostede det yderligere 10$ at spille med. Det var ret dårligt, for der stod, at det var et 10$ bord – så burde man kunne spille for 10$, men reelt kostede det faktisk 20$ pr gang (næsten 100 kr.) – der mistede vi lynhurtigt pengene. Enten vandt man, eller også gjorde man ikke. Det svarede lidt til, at man bare spillede plat eller krone mod dealeren. Det var rigtig trist spil, for man havde ikke selv noget at skulle have sagt – man kunne ikke bytte kort eller lign. det synes vi ikke var særlig sjovt – da det føltes mest som bare at smide pengene ud.
Derefter gik vi så over og spillede noget Blackjack. Det var langt sjovere, end det andet – fordi man i Blackjack, selv har noget at skulle have sagt – man må selv bestemme, om man vil gå videre eller hvad man vil – så føler man ikke, at casinoet ripper en for sine penge, på samme måde som man gjorde ved 3-korts poker. Det var væsentlig sjovere at miste sine penge på blackjack, end det var på de andre spil.
Status for aftenen blev at Steffen mistede 145$ og Nicolai mistede 100 dollars. Det er ikke ligefrem en succeshistorie men det var sku alle pengene værd, og det er bestemt ikke sidste gang vi skal på casino. Vi har allerede snakket lidt om at spille noget poker på et casino der ligger 5 minutters gang herfra.

Fredag skulle vi så i byen med Pino (Jessicas business partner). Hele dagen foregik mere eller mindre, som alle de andre dage, kaffe og så ellers slappe af på sofaen. Ved en 19-tiden kørte Michael os så op til Pinos hus, hvor vi først sad der lidt – for derefter at tage videre på det lokale sted. Det var sådan en bar/diskotek agtig noget, det var rigtig hyggeligt – men der skete ikke så meget der. Vi tog derfor videre til et andet sted, som hed One World. Der mødtes vi så med nogle af Pinos venner. Det var mere en natklub der end det første sted var. Der blev vi så til en 3-tiden, hvor vi så tog en taxa hjem.
Vi satte os så ind i taxaen, og sagde at vi skulle til Birdwood Road, Georges Hall (der hvor Michael og Jessica bor), taxaen begyndte så at køre derudaf, men kunne så ikke finde stedet. Så spurgte han os, hvor det lå – vi var jo så blanke som vi overhoved kunne være, vi kendte jo slet ikke området. Han blev ved at spørge, hvilken vej vi skulle køre – hvilket vi jo af gode grunde, ikke kunne svare på. Vi fortalte ham så, at det lå tæt på Bankstown Airport. Da vi så kom hen til den, så begyndte vi at kunne genkende lidt af det – så vi prøvede at finde vej så godt vi kunne – vi kom da også hjem, men det var sku ikke helt uden besvær. Tror bare vi kørte en væsentlig større omvej, end der havde været nødvendig.

Nå, men som sagt tidligere er vi nu i Surfers Paradise – vi bor samme sted, som Steffen boede sidste år, på Islander Resort. Indtil videre bor vi her kun i 3 dage, da vi nemlig har lavet en aftale med en ejendomsmægler på mandag – vi skal ud og kigge på to forskellige lejligheder. Det bliver rigtig lækkert, at få vores eget sted. Begge de lejligheder vi skal se på, ligger rigtig lækkert. Den ene ligger ca. 100 meter fra stranden og den anden ca. 400 meter derfra. Begge to ligger nogle få hundrede meter fra hovedgaden. Så det kunne næsten ikke blive bedre. Vi håber så på, at kunne få lejligheden så hurtig som muligt – så vi ikke behøver at bo her, alt for længe. Vi ligger video og billeder op af lejligheden når vi har besluttet os for hvilken en vi vil ha’.

Da vi skulle med flyet, var vi nødt til at betale overvægt, fordi vi havde små 10 kg. for meget – rigtig irriterende. Det var faktisk lidt mærkeligt, fordi fra Danmark af, der havde vi begge ca. 20 kg i vores bagage + vores håndbagage (plus Steffens surfboard). Men da vi så skal med flyet fra Sydney – så vejer Nicolais bagage pludselig 25 kg. meget mystisk, da vi ikke har købt noget som helst osv. så samtidig med mit surfboard, så var vi nødt til, at betale overvægt. Det kostede 7$ pr. kg. så 70$ måtte vi slippe med.
Da vi så var i lufthavnen, var vi ved at ”komme for sent” til flyet.. og det er ikke første gang. Da vi var i København sad vi og drak en sodavand, da de pludselig siger i højtaleren, at det er sidste udkald for passagerer med British Airways til London. I dag, der er så 40 min. til flyet, så vi sætter os lige og får en sodavand og lidt at spise. Vi begynder så at gå ned til gaten. Lige da vi kommer derned, lyder det over radioen, at Gate 49 mod Gold Coast boarder nu. Så vi har været rigtig heldige begge gange. Flyet fløj kl. 18.45 og landede så i Coolangatta kl. 19.05 – de er dog en time bagud, så det tog ca. 1 times tid at flyve. Der er 700 km fra Surfers Paradise til Sydney. Da vi ankom til Coolangatta lufthavn, kommer der en mand hen til os, og spørger om vi skal til Surfers Paradise, for han kørte sådan en Shuffle bus, så det ville koste 35$ for os begge. Det valgte vi så at gøre, da en taxa ville koste omkring 50$ og dette var ligeså godt, vi blev kørt lige til døren.
Vi har så næsten lige checket ind på hotellet, og har så lige været ned og se byen lidt.

Det var alt for nu.

 

 
En lille opdatering
Skrevet den 10. februar 2007 af S&N

Nu må vi hellere få skrevet lidt om hvad vi har gået og lavet de sidste par dage.

Torsdag lavede vi faktisk ingenting. Vi stod op kl. 8 eller lign. så bare lige smide sig ind på sofaen og tænde for tv'et. Der lå vi så hele dagen. Vi var dog nede og hente mad sammen med Michael om aftenen - der følte vi os helt trætte. Sjovt man kan blive så træt af at lave ingenting.

Igår stod vi så op, og tog med Jessica og David ind til Revesby (en nærliggende by), hvor vi mødtes med Linda (Jessica og Davids søster), Mark, deres mor, og en eller anden fra netball (Jessica er træner for et netball hold). Der sad de og fik lidt kaffe osv.

Efter de havde siddet og snakket færdig, tog vi ind til Bankstown. Jessica og David skulle bare lige købe nogle småting, mens vi gerne lige ville rundt og se det hele igen. Vi gik så rundt derinde i et par timer eller lign. vi tog derefter bussen hjem, og slappede bare af foran flimmerkassen og i poolen resten af dagen.

Vi har ikke rigtig besluttet hvad vi skal lave idag. Vi skal i hvert fald i poolen senere, Michael har nemlig lige renset den - så den er blevet rigtig nice..

 

 
En lille video til
Skrevet den 9. februar 2007 af N&S

Så har vi lige fået lavet en lille video af vores tur på båden.

De sidste par uger har der været mange hajangreb hernede, især fra hvidhajer. Der hvor vi var ude og bade fra båden er der de sidste par dage blevet set en haj på omkring 4,5m. Den er indtil videre blevet set spise en hund og en pellikan, men endnu ikke nogen mennesker.
Det er lidt uhyggeligt at tænke på at vi faktisk har svømmet rundt på 3-4 meter dybt vand med en kæmpe haj i nærheden.

Nå, men vi er da ikke blevet spist... endnu.
Der kommer billeder op en af dagene når vi lige kan overskue det :D

Videon af vores tur til 'hajbugten' :) kan ses her

 

 
Video
Skrevet den 8. februar 2007 af S&N

Så er den første video kommet op på siden. Den viser hvor det er vi bor nu.
Senere kommer der også nogle billeder, så I kan se hvordan de ser ud, dem som vi bor hos lige pt.

Videoen han ses her.

 

 
Bådturen
Skrevet den 6. februar 2007 - kl. 10.48 af S&N

Så er det blevet tid til, at skrive endnu en mail. Vi chillaxer (chill = slap af, relax = slap af, chillax = sammentrækning af chill og relax :D ) lidt for meget, så vi får ikke skrevet så meget på siden.

I foregårs var vi med Mark (Jessicas bror), Clayton, David (Jessicas anden bror) og Michael ude og sejle i Marks båd. Vi startede ca. kl. 9, hvor vi kørte ned til Mark i Davids bil. Derfra pakkede vi så lige det sidste og kørte så videre ned til den kanal vi skulle sejle i. Vi satte så båden i vandet, og begyndte at sejle derudaf - med høj fart. Der lå virkelig nogle fede huse deromkring, med udsigt ud over kanalen - kæmpe store huse. Da vi så havde sejlet i et godt stykke tid, kom vi ned til åbent hav, hvor vi måtte sejle væsentligt hurtigere - der gav vi (eller Mark gjorde) god gas. Vi sejlede derfra videre ned til en strand, hvor vi lagde anker og så badede vi ellers fra båden og slappede af i solen. Til frokost sejlede vi ned til en anden strand hvor vi gik i land, til en lille fiske-cafe og købte noget mad. Derefter sejlede vi tilbage til den første strand og badede lidt videre. Da vi kom hjem igen, var vi fuldstændig smadrede efter den første dag i solen. Heldigvis er vi ikke blevet så solskoldede, brugte godt med solcreme - Nicolai blev lidt på næsen og Steffen lidt på skulderne, ikke det værste der kunne ske.

Igår tilbragte vi bare hjemme. Kl. 10 cirka kørte vi med Jessica, David og Jessicas sekrætær ned til en cafe, hvor vi fik lidt kaffe sammen med Mark og deres mor. Vi var også lige inde i en bank, for at få oprettet en bank-konto, så vi kan tjene nogle penge hernede, og have et Eftpos kort til at betale med (ligesom Dankort derhjemme). Derefter bare hjem og slappe af foran flimmerkassen hele dagen. Vi var selvfølgelig også lidt et smut i poolen, det bliver man jo næsten nødt til, når det er 30 grader udenfor ;)

Dagen i dag tilbragte vi med en smuttur til Sydney - vi skulle lige ind og se lidt rundt. Vi ledte efter det store shopping område som Steffen fandt sidste år - vi fandt det også til sidst - kæmpe stort, vi kunne slet ikke finde rundt. Derefter tog vi ned og så Operahuset og den nærliggende park. Det tog et godt stykke tid at gå rundt og se alt det, vi var pænt smadrede da vi kom tilbage til City igen. Vi fik derefter noget at spise.
Vi tog bagefter en færge ud til Manly og gik en tur ned til Manly beach (rigtig lækker strand - vi var dog ikke ude og bade, da det var halvsent og vi ikke havde badetøj med). Derefter tog vi færgen tilbage til Sydney og så toget hjem. Da vi ankom til Bankstown station skulle vi med bussen ud til Georges Hall, hvor vi bor - desværre missede vi bussen med 1 min. og der var en halv time til den næste - så vi besluttede os at gå hele vejen istedet - det viste sig dog, at være en længere tur end forventet. Det tog os 50 min. at gå eller lign. Så da vi endelig kom hjem, var vores fødder fuldstændig smadrede, af at gå så langt i klipklapper - så lige nu sidder vi og sunder os lidt foran fjernsynet.
Imorgen bliver nok bare endnu en slap-af dag, da vi har rigtig ondt i fødderne.

 

 
Så er vi ankommet
Skrevet den 3. februar 2007 - kl. 05.54 af Nicolai og Steffen

Sydney, 3. februar 2007

Så ankom vi til Sydney hvor vi kom smertefrit igennem customs - vi skulle dog lige over og have sat et klistermærke i vores pas, som giver os status som Temporary Resident pga. vores Working Holiday visum. Vi var faktisk lidt nervøse for at vores baggage ikke skulle nå med fra Hong Kong, fordi vi ifølge tidsplanen skulle lande i Hong Kong kl. 07.55 og flyve med det næste fly kl. 09.00. Vi landede heldigvis allerede kl. 07.30, så vores baggage nåede med. Da vi steg ud i Hong Kong stod der nogle stewardesser med nogle skilte, hvor vores navne stod på, så måtte vi jo lige hen og se hvad de ville os. Det viste sig at vi skulle ned til Transfer check-in og have opdateret vores pas - det var i hvert fald hvad de sagde, vi afleverede passene, så indtastede de lige nogle ting på computeren, og så fik vi lov at gå videre. Da vi landede i Sydney og havde hentet vores baggage, stod Michael og Jessica og ventede på os. De havde to andre med, en som hedder Clayton (en ven af familien) og Cassie (deres niece). Vi skulle sove hos Clayton i nat, fordi hjemme hos Michael og Jessica bor der to andre danskere lige pt. men som flytter i dag. Så engang her lidt senere, skal vi ned til Michael og Jessica. De har planlagt at vi i aften skal ud og spise - det havde Nicolai godt forudset, det gør de vist ofte. Vi ved ikke helt præcist hvornår vi tager videre til Surfers Paradise, men om ca. en uges tid, der er lige en masse ting hernede vi skal nå at se først.
Vejret da vi ankom var ca. 25 grader (kl. 21 om aftenen) - og havde hele dagen været godt oppe i 30'erne - i dag skulle det vist blive rigtig varmt.
Der kommer nogle billeder op snarrest. Det var alt for nu.


Mvh. Steffen og Nicolai.

 

 
Dagen før dagen
Skrevet den 31. januar 2007 - kl. 19.53 af Steffen & Nicolai

Så er det aftenen før, og vi er ved at pakke helt færdig. Vi flyver imorgen med Cathay Pacific kl. 08.10 fra CPH. Vi burde lande i Sydney fredag d. 2. februar kl. 21 Australsk tid. Det skal nok blive godt...
Vi skal op kl. 05 eller lign. så vi skal forholdsvis tidligt i seng...

Vi skriver mere så snart vi har muligheden.